Traditionen tro var Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi tirsdag ude på vejene på både Lolland og Falster for at holde øje med fartsyndere. Det resulterede i både en stribe bøder og klip.
En morgenfrisk operatør satte fartkameraet op på Vestre Allé ved Rødby allerede klokken 5.04. I de efterfølgende to timer kørte 151 bilister forbi kameraet og ni blev taget i at køre for stærkt i 80-zonen. En af bilisterne fik et klip i kørekortet efter at være blevet målt til 110 km/t. Der var tale om en bestilt færdselskontrol.
Herefter tog ATK-vognen opstilling på Højrebyvej ved Søllested fra klokken 7.54 til 12.24. Ud af 701 kontrollerede køretøjer blev 28 blitzet i 60-zonen, og tre af dem kørte så hurtigt, at det kostede et klip. Topfarten lød på 84 km/t.
Høj fart på Falster
Tirsdag morgen blev der også afholdt fartkontrol på Randersvej i Nykøbing, hvor 194 bilister blev tjekket mellem klokken 7.40 og 10.17. Kun én enkelt blev – med 59 km/t – taget for at køre over de tilladte 50 kilometer i timen.
Annonce
Senere blev der målt på Linde Allé i Øster Toreby fra klokken 11.59 til 14.00. Her blev tre bilister blitzet ud af 118, og den højeste fart blev målt til 60 kilometer i timen – præcis 10 km/t over grænsen.
På Sydmotorvejen ved Guldborgsundtunnellen på Falster-siden var der også godt gang i speederen hos flere bilister. Fra klokken 16.51 til 23.01 blev 1.623 køretøjer kontrolleret, og 31 blev taget i at overskride fartgrænsen på 90 km/t. Otte af dem havde så meget fart på, at det oven i hatten giver et klip i kørekortet. Den hurtigste drønede forbi kameraet med 138 km/t.
I alt udmøntede tirsdagens kontroller sig i 72 fartbøder og 12 klip.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned