Krimi

To mænd slap natten til lørdag af sted med en mindst 50 år gammel pengeboks fra værtshuset "Slap a" i Nykøbing. De stak af i en hvid kassevogn. Stillfoto fra overvågningsvideo.

Alicia mistede pengeskabet: - Vi holder åbent alligevel, selvfølgelig

Værtshuset "Slap a'" på Gaabensevej i Nykøbing var natten til lørdag udsat for tyveri. 

Offentliggjort

Med møje og besvær bugserer to ukendte gerningsmænd i nattens mulm og mørke et massivt pengeskab ud af Alicia Leys hjertebarn, værtshuset "Slap a'" i Nykøbing. 

Indbruddet skete klokken 2 natten til lørdag, og det hele er fanget på et overvågningskamera, som allerede figurerer på Facebook. Derudover har et overvågningskamera på den anden side af gaden fanget nummerpladen på den hvide kassebil, som tyvene benyttede, forklarer Alicia Ley til Folketidende. 

Hun ærgrer sig over indbruddet, som har kostet hende omsætningen fra i torsdags, hvor baren var ganske velbesøgt. Derudover lå der endnu et pengebeløb i boksen. 

- Men jeg kan ikke gøre så meget nu, så jeg holder stadig åbent, forklarer hun. 

overvågningsvideoen går gerningsmændene resolut hen mod pengeskabet i baren, og Alicia Key vurderer derfor, at de formentlig har besøgt værtshuset tidligere. 

- Det er det, de gør. De går ind i butikker og caféer og observerer, hvor der er overvågning, og hvor pengene opbevares. Så de har formentlig været her før. 

Folketidende arbejder på at få en kommentar fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.