Krimi

Toldstyrelsen fandt flere tilfælde af ulovlige rusmidler under ransagninger mandag. Arkivfoto: Jan Knudsen/Arkiv

Fra kratom til svampe: Toldstyrelsen fik travlt i Rødbyhavn

Toldstyrelsen gjorde mandag to markante fund i Rødbyhavn. To udenlandske mænd blev afsløret med ulovlige stoffer i bilerne – og måtte betale dyrt.

Offentliggjort Sidst opdateret

Mandag standsede toldstyrelsen i Rødbyhavn to køretøjer, som hver især rummede euforiserende stoffer. Begge førere – to udenlandske mænd – endte med bøder og sigtelser.

Klokken 10.40 standsede toldere en lastbil, der netop var kommet i land fra færgen. Føreren var en 32-årig udenlandsk mand, og i køretøjet fandt Toldstyrelsen 821 gram kratom.

Kratom stammer fra et tropisk træ og er klassificeret som et euforiserende stof i Danmark, hvor det er ulovligt at besidde. 

Politiet blev tilkaldt, og den 32-årige blev anholdt og sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han fik en bøde på 2.000 kroner og er fortsat anholdt, mens politiets udlændingekontrolafdeling undersøger hans forhold.

Samme dag klokken 14.00 standsede Toldstyrelsen en bil ved indrejsekontrollen. Føreren, en 35-årig udenlandsk mand, viste sig at have to pakker med psilocybinsvampe i bilen.

Når psilocybin indtages, omdannes det i kroppen til psilocin, som påvirker hjernen og giver en rus med ændret sanseopfattelse, hallucinationer og ændret tidsfornemmelse. 

Svampene blev konfiskeret, og manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han fik en bøde på 3.000 kroner.