Krimi

En 25-årig mand fremstilles fredag i grundlovsforhør i Retten i Nykøbing. Foto: Stine Schou

Voldsomt røveri i Nykøbing F.: Truede offer med hammer

Vakse vidner førte til anholdelsen af en ung mand.

Offentliggjort Sidst opdateret

En 25-årig mand fremstilles fredag i grundlovsforhør i retten i Nykøbing. 

Han blev anholdt torsdag klokken 16.25 og er sigtet for røveri mod en 22-årig mand i Nykøbing F. 

Den 22-årige blev onsdag eftermiddag truet med en hammer og frarøvet kontanter og et ur, og på baggrund af vidneforklaringer fandt politiet frem til den 25-årige, som er sigtet for røveri og trusler. 

Anklagemyndigheden vil anmode om, at retsmødet bliver afviklet for lukkede døre. Det fremgår af døgnrapporten fra Sydsjællands og Lollands-Falsters Politi.

Drop media element here ...