Kultur
Tidligere har NørregadeTeatret blandt andet haft i "Peter Pan" til de store familieforestillinger. Arkivfoto: KonceptLab
Tror du på julemanden? Egnsteater søger ung skuespiller til juleforestilling
Leder efter den sidste brik til juleforestillingen "Elf" i Maribo.
Det er en af julefilmsklassikerne, der i år kan opleves på NørregadeTeatrets scene i Maribo, når egnsteatret kaster sig over musicalen "Elf". Den er baseret på Will Ferrell-klassikeren fra 2003, og vil lægge sig tæt op af filmudgaven. Hele castet er nærmest på plads, men der mangler lige en enkelt rolle.
- Vi savner en dreng, der er cirka ni til 13 år gammel, og som har en god sangstemme, siger teatrets kunstneriske leder, Frank Rubæk.
Det er rollen som Michael, der er hovedpersonen Buddys halvbror. Det er en af de større i musicalen, og der skal synges nogle ret vigtige sange.
- Derfor skal han have mod på at stå foran et stort publikum, slår Frank Rubæk fast.
Der kan også blive tale om replikker i forestillingen, men det bliver afgjort, når teatret har fundet den rigtige kandidat. Det er vigtigere med sangstemmen.
Til gengæld er der ingen krav om at tro på julemanden, men det vil måske hjælpe i en forestilling som "Elf".
Drenge som har lyst til at prøve kræfter med juleforestillingen, kan på teatrets facebook- og hjemmeside finde en tilmeldingsblanket til audition.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde