Partnerskabet bag Nakskov 2030 har besluttet at reservere 13,5 millioner kroner til udviklingen af Hestehovedet.
Midlerne skal bruges til at realisere visionerne i Helhedsplanen for Nakskov Fjord og markerer et vigtigt skridt i arbejdet med at styrke områdets rekreative kvaliteter for både borgere og besøgende, skriver Nakskov 2030 på sin Facebookside.
For at omsætte helhedsplanens visioner til konkrete løsninger er ETN Arkitekter tilknyttet projektet som totalrådgiver. Helhedsplanen blev udarbejdet i 2023 efter en bred proces med borgerinddragelse og workshops, og arkitekterne arbejder nu videre med at konkretisere de mange input.
To overordnede greb
Udviklingsarbejdet tager foreløbigt udgangspunkt i to overordnede greb: adgang og sammenhænge samt aktiviteter. Her er fokus på at styrke forbindelser og tilgængelighed på Hestehovedet, forbedre kontakten til den omkringliggende natur og skabe nye rammer for ophold, bevægelse og fællesskab.
Derudover arbejdes der med et aktivitetslag, hvor analyser og samarbejde med lokale aktører har peget på fem centrale støttepunkter: strandliv, strandtorv, blue spot, fælled og ankomst. Disse skal fungere som omdrejningspunkter for fremtidige tiltag og samle både eksisterende og nye muligheder for aktivitet og ophold i området.
Skal udformes endeligt
I den kommende periode skal støttepunkterne bearbejdes og udformes endeligt. Ambitionen er, at de samlede planer kan præsenteres og drøftes på et åbent borgermøde i første halvdel af 2026.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker