11-årige Josephine drømte om at stå på scenen i en ballet: Nu er drømmen virkelighed

Josephine drømte sig for første gang op på scenen, da hun som seksårig så balletten Nøddeknækkeren på Det Kongelige Teater. Og igen da hun som syvårig så den store opsætning af balletten Askepot. 

- Musikken, kostumerne og dansen var magisk for mig, fortæller 11-årige Josephine Birgitte Stampe Holst, som bor i Horslunde sammen med sin mor og far og to ældre brødre Gustav på 13 år og Ditlev på 14 år.

- Jeg tænkte på, hvordan det mon var at stå på scenen som danser i flotte kostumer omgivet af smukke blomster.

Nu står hun selv på scenen i Tivolis Koncertsal i den store juleballet Snedronningen foran tusindvis af spændte publikummer. Hovedkræfterne bag juleballetten er Oh Land, med det borgerlige navn Nanna Øland Fabricius, som har skabt musikken, koreograf Yuri Possokhov, og scenograf og kostumedesigner H.M. Dronning Margrethe, så Josephine er iført Dronning Margrethes kreationer. 

Nyklassikeren Snedronningen bygger på H.C. Andersens tidløse eventyr om Gerda og Kays mange prøvelser og den iskolde snedronning og bliver opført på 220-året for H.C. Andersens fødsel og 150-året for hans bortgang.

- Det er en drøm, der er gået i opfyldelse for mig, siger hun.

Pendler langt for at gå til ballet

Til daglig går 11-årige Josephine i 5.klasse på Privatskolen Nakskov. Hun har gået til gymnastik i NGF i Nakskov og diskodans hos Freja Popp i Halsted, fra hun var lille, og for et par år siden begyndte hun også til ballet, ansporet som hun var af sine oplevelser på publikumsrækkerne. Hun dansede først i Birkerød, hvor hendes storebror Gustav alligevel skulle køres til og fra for at spille en lang række fodboldkampe, siden i Tivoli Balletskole. Der eksisterer nemlig ingen mulighed for at gå til ballet på Lolland-Falster, så familien måtte på farten for at støtte Josephine i hendes aspirationer.

Pludselig dukkede muligheden for en audition til Snedronningen op, og Josephine greb den.

- Mit hjerte hoppede, min mund smilede og min mave føltes glad, fortæller hun om øjeblikket, da hendes mor kunne fortælle, at hun efter en audition i balletskolen var blevet udvalgt som ét af i alt 27 børn til at danse med i opsætningen af Snedronningen. Her danser Josephine rollen som sneboldskæmpende barn i et snedækket København sammen med 36 professionelle balletdansere fra 11 forskellige lande.

- Vi skal danse en sneboldkamp i slowmotion og smile, give highfives og krammere, fortæller hun.

Et nervepirrende øjeblik til forpremieren

Et særligt nervepirrende øjeblik opstod for hende, da hun for første gang skulle løbe ind på scenen foran et stort publikum til forpremieren. Børnene skal nemlig løbe samtidig ind på scenen uden at kunne se hinanden ude bag kulisserne. De skal derfor hver især tælle takterne i musikken for at vide, hvornår det er nu, forklarer hun. 

- Jeg var nervøs for ikke at komme ind på det rigtige tidspunkt, fortæller hun.

Heldigvis gik det godt, og da hun først var inde på scenen var nervøsiteten væk.

- Det er en rigtig sjov oplevelse at stå på scenen, siger hun og fortsætter:

- Jeg har altid undret mig over, hvordan det mon var, og nu står jeg der selv.

Kun så længe det er sjovt

Josephine går til ballet to gange om ugen i Tivoli Balletskole efter skole, men i tiden op til forpremieren blev det til mere, for der havde hun også balletprøver to til tre gange om ugen i fire uger. 

- Det sjoveste har været at øve sammen med mine venner. 

Ikke mindst fordi hendes veninde også er med i forestillingen. 

- Det sværeste har været de mange togture frem og tilbage.

Men hun har brugt pendletiden på at læse og lave armbånd, og på den måde er tiden blevet brugt godt.

Josephines mor, Charlotte Stampe Holst, har fulgt hende til træning og prøver. Hun er af den holdning, at hvis der er noget man vil, så må man gå efter det - så vidt muligt.

Men kun så længe det er sjovt, understreger hun.

- Vi gør det så længe det sjovt, når det ikke er det, så gør vi det ikke mere, siger Charlotte Stampe Holst.

Josephine drømmer om mere.

- Jeg har lært, at jeg godt kan finde ud at stå på en scene og vise det, jeg har øvet, foran publikum - og det vil jeg rigtig gerne gøre igen, siger hun.