Guldborgsund

Jesper Jørgensen er formand i Fugleskydningsselskabet Østfalster. Foto: Michael Patrick Larsen

Jesper har overtaget tøjlerne efter sin far: Nu fører han 127 år gammel tradition videre

Efter 29 år betegner han stadig sig selv som en af de nye. Nu har Jesper Jørgensen overtaget formandsposten efter sin far og står i spidsen for en tradition fyldt med krudtrøg, familie og skarp jargon.

Offentliggjort

Bang! Kling!

Kuglen suser gennem luften. Den metalliske klinglyd få hundrededele senere vidner om, at målet er ramt.

- Det var en af halefjerene, der røg der, konstaterer en af de andre skytter tørt.

Lugten af krudt hænger i luften i et lille stykke skov helt ned til vandet ved den falsterske østkyst. 60 skytter i alle aldre bevæger sig rundt på pladsen. Nogle klargør de gamle geværer, andre står i små grupper med en flaskeøl i hånden, mens andre igen lister over til skydebukkene, hvor magien sker.

Bang!

- Skovens dybe stille ro gælder ikke her, siger Jesper Jørgensen og griner.

Der lyder nogle ordentlige brag i skoven. Foto: Michael Patrick Larsen

I år står han for første gang i spidsen for den traditionsrige fugleskydning ved Sølyst nær Corselitze som ny formand for Fugleskydningsselskabet Østfalster.

Familie

For Jesper Jørgensen handler fugleskydning om langt mere end gamle geværer og krudtrøg. Den handler først og fremmest om familie.

- Min far var formand i 20 år og sad i bestyrelsen i 26 år. Jeg overtog formandsposten efter ham på generalforsamlingen i år, fortæller Jesper Jørgensen.

Selv begyndte han at skyde som otteårig.

- Jeg har gået med på sidelinjen hele livet, siger han.

Hvad er fugleskydning?

  • Fugleskydning er en flere hundrede år gammel dansk tradition, hvor deltagerne skyder på en kunstig fugl af træ.

  • Fuglen er udstyret med metalbeslag eller trædele, som skal skydes ned én efter én i en bestemt rækkefølge.

  • Den skytte, der skyder den sidste del – brystpladen – ned, bliver fuglekonge. På den måde minder traditionen om at slå katten af tønden til fastelavn.

  • Mange fugleskydningsselskaber har deres egne traditioner, regler og våbentyper. Nogle bruger moderne rifler, mens andre – som Fugleskydningsselskabet Østfalster – skyder med historiske våben som forladerrifler og Remington-rifler fra 1800-tallet. Der skydes også med salonrifler.

    Kilder: Fugleskydningsselskabet Østfalster og Danmarks Jægerforbund

Det er især faren, Jens Kristian Jørgensen, der har sørget for at trække familien ind under fugleskydningens vinger.

- Familien bakker op, fordi de er blevet trukket med til det gennem min far. Halvdelen af hjælperne her i dag er faktisk min familie. Uden familien havde vi ikke fået det her op at stå, forklarer Jesper Jørgensen.

Dagens fugle stod for skud med Østersøen i baggrunden. Foto: Michael Patrick Larsen

Der er heller ikke meget, der tyder på, at traditionen stopper med ham.

- Nu er min storesøster kommet tilbage, og min nevø på 11 er med for første gang. Han ringede allerede i marts og spurgte, om han måtte skyde med salonriflen. Familien bliver ved med at vende tilbage, siger Jesper Jørgensen.

Traditionen følger med tiden

Flere af geværerne, der blev skudt med lørdag, stammer helt tilbage fra 1800-tallet. Foto: Michael Patrick Larsen

Fugleskydningsselskabet Østfalster blev grundlagt helt tilbage i 1899.

Tidligere var det en mere lukket verden, hvor man skulle have en vis status eller inviteres for at få lov til at være med, ligesom kvinder heller ikke var velkomne.

Sådan er det på ingen måde længere.

- Den yngste skytte i dag er 11 år, og den ældste er midt i 80'erne. Jeg kan ikke komme på ret mange ting, man kan lave, hvor alderen spænder så bredt. Alle kan være med, og det favner meget bredt, siger han og fremhæver, at et af hans familiemedlemmer stadig skyder med, selvom han sidder i kørestol efter en benamputation.

Der skydes mange skud i løbet af sådan en dag. Foto: Michael Patrick Larsen

Når man kigger rundt på pladsen, er mændene klart i overtal, men en god håndfuld kvindelige skytter har også fundet vej til Sølyst denne lørdag.

For år tilbage var det også meget normalt, at der blev drukket tæt. Der er stadig plads til øl og en lille skarp i løbet af dagen, men reglerne er blevet strammet.

- Hvis vi vurderer, at du har fået for meget at drikke, får du ikke lov til at skyde. Så simpelt er det, siger Jesper Jørgensen.

Stadig en af de nye

Fugleskydningen begyndte tidligt om morgenen og varede det meste af dagen.

Den tid er godt givet ud, hvis man spørger formanden.

Hyggen er i højsædet til fugleskydning. Her er det "Vordingborg-bordet" der imellem skuddene får sig en sludder. Foto: Michael Patrick Larsen

- Det er jo nostalgi. Det er skidesjovt at skyde med en gammel forlader fra 1800-tallet og stadig kunne lade den og få den til at sige bang. Det er bare sjovt at sidde med sådan noget nostalgisk gammelt grej og vide, at nu ryger den altså ned deroppe, siger formanden og peger ned på fuglene.

Jargonen er kontant, og skytterne tager gerne pis på hinanden. Men det er gjort med kærlighed, forsikrer Jesper Jørgensen.

Og anciennitet betyder en hel del på pladsen.

- Man er noget ved musikken, når man bliver ældre. Jeg har kun gået til fugleskydning i 29 år, så jeg er stadig en af de nye, lyder det fra Jesper Jørgensen.

Kåringer

Årets fuglekonge(dronning): Ann Marie Kristensen

Brystplade og pokal på forlader: Ib Sauer

1.Brystplade og pokal på salonriffel: Verner Westlund

Ungdomspokalen: Verner Westlund

Bedste dameskytte: Julie Larsen

Pokalen for flest nedskudte med Remington: Thomas Jakobsen.