Halverer roe-arealet: - Det begrænser mine muligheder

Meldingen om, at Nakskov Sukkerfabrik lukker, sendte tidligere på ugen sukkerchokbølger over den flade lollandske muld og ind bag de tykke mure på Christiansborg.

Ifølge brancheforeningen Danske Sukkerroedyrkere betyder det en halvering af roedyrkernes areal med roer.

Det fremgår en pressemeddelelse fra foreningen, der også betoner betydningen for aktører uden for sukkerfabrikkens fire vægge.

"Lukningen har store konsekvenser for roedyrkerne, der ser ind i en halvering af deres roeareal. Samtidig vil det ramme medarbejderne på fabrikken, transportører, maskinhandler og hele lokalsamfundet på Lolland", lyder det.

Og det er ikke sød musik i landmand Helge Danneskiold-Samsøes ører, da Folketidende sætter ham stævne i en af hans roemarker ved Øllingsøe Gods, hvor uvejret og mørke skyer trækker ind over Vestlolland fredag morgen.

- Det er godt for roerne. De mangler vand, siger Helge Danneskiold-Samsøe, mens lukningen af Nakskov Sukkerfabrik ikke er vand på hans mølle.

- Det begrænser mine muligheder for, hvad jeg kan dyrke på jorden, forklarer Danneskiold-Samsøe, der er 8. generation på Øllingsøe, der ligger mellem Nakskov og Søllested.

Påvirker sædskiftet

Han ærgrer sig over, at fabrikken lukker. Både af hensyn til lokalsamfundet og fordi det formentlig betyder, at han ikke kan lade roer indgå i sædskiftet på den måde, som han gerne vil, da han nok ikke kan dyrke et så stort areal med roer som hidtil.

Den 45-årige godsejer kalder det en "trist" nyhed, at sukkerfabrikken lukker.

- Det er altid ærgerligt, når man bliver afskåret fra en afsætningskanal, siger Helge Danneskiold-Samsøe, der også sidder i bestyrelsen i Danske Sukkerroedyrkere. 

Foruden landmand og godsejer er han også civilingeniør i kemi- og kemiteknik og har en kandidatgrad i jordbrugsøkonomi. 

Helge Danneskiold-Samsøe har, siden han var seks år, vidst, at han skulle overtage Øllingsøe efter sin far.  Lukningen af Nakskov Sukkerfabrik kommer bag på ham.

- Sukkerfabrikkerne har givet overskud i Danmark de fleste år, og i Tyskland har de givet underskud nogle år, så det overrasker mig, at man lukker fabrikken i Nakskov, siger han.

Halveringen af arealet med roer får direkte indflydelse på Helge Danneskiold-Samsøes markplanlægning.

- Det betyder, at de andre afgrøder kommer til at fylde noget mere, siger han og forklarer, at hvede og vårbyg nok kommer til at være mere dominerende i sædskiftet, og at raps måske bliver en del af det. 

Han forventer, at raps kan komme til at overtage en del af de hektar, hvor der tidligere har været roer.

Helge Danneskiold-Samsøe dyrker i år 143 hektar med roer på de i alt 573 hektar, han driver.

Roer i sædskiftet kan være med til at begrænse sygdomme og ukrudt, der kan være svære at komme til livs i rene kornsædskifter. Desuden kan roer som en del af markplanen øge udbyttet i korn de følgende år.

Samtidig vil vandstanden stige i åløbene på Lolland og Falster, i den periode, hvor korn og raps modner, de roer netop har et stort vandoptag i den periode, hvor korn og raps ikke kan tage fra, forklarer Helge Danneskiold-Samsøe.

Priser sig lykkelig

Helge Danneskiold-Samsøe har ikke stor kapital bundet i en roeoptager.

- Den er afskrevet, så jeg er ikke så afhængig af, at den skal ud at køre og tjene sig hjem, forklarer han om sin gamle svend af en ROPA-roeoptager fra 2009.

- Den kører, som den skal, siger han og fortæller, at han havde været mere presset, hvis han havde nyt udstyr, der skulle forrentes.