Lolland

Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (RV) tager afstand fra beslutning om at etablere gasrør til Lolland. (Arkivfoto).

Klimaminister tager afstand fra gasrør til Lolland efter lukket fabrik

Lukning af sukkerfabrik i Nakskov viser, at gasrør til området er den forkerte teknologi, siger minister.

I lyset af lukningen af sukkerfabrikken i Nakskov tager klimaminister Samira Nawa (R) afstand til beslutningen om at etablere en gasledning til Lolland.

Gasrøret, der forsyner Nordic Sugars fabrikker med gas, er udtryk for en forældet tankegang, lyder det.

- At fabrikker lukker trods en massiv investering i et nyt gasrør, der blev indviet i 2024, vidner om, at vi skal tænke os rigtig godt om, før vi investerer i infrastruktur, som ikke hører fremtiden til, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Etableringen af gasrøret til Lolland-Falster blev besluttet af Dan Jørgensen i 2021, der var klima-, energi- og forsyningsminister i den daværende S-regering.

Allerede dengang blev projektet kritiseret for at være dyrt samfundsøkonomisk og for at understøtte, at sukkerfabrikkerne fastholdt deres gasforbrug i stedet for at omstille sig til eldrevne produktionsformer.

Det er en pointe, nuværende klimaminister Samira Nawa fremhæver igen.

- Grundlæggende skal vi skrue ned for gasforbruget og op for elektrificeringen. Det er sådan, vi slipper afhængigheden af fossile brændsler, og det er sådan, fremtidens virksomheder kan blive både konkurrencedygtige og grønne, siger hun i kommentaren.

Tirsdag formiddag har de tyske ejere hos Nordzucker meddelt, at man fra 2027 lukker fabrikken i Nakskov, fordi der er en overkapacitet af sukkerproduktion.

Dermed vil omkring 150 stillinger blive nedlagt i et i forvejen sårbart økonomisk område.

Nordzucker fortæller, at man vil beholde sin sukkerfabrik i Nykøbing Falster.

Gasrørets sidste del kommer nu til at få et markant mindre aftag, og det går ud over økonomien i projektet.

Røret var oprindeligt budgetteret til at koste omkring 700 millioner kroner, hvilket dog steg til omkring 1,5 milliarder kroner.

Det fortæller professor i energiplanlægning Brian Vad Mathiesen fra Aalborg Universitet.

- Det økonomiske billede, der var ringe i forvejen, er blevet en katastrofe, lyder det.

RITZAU