Noah blev instrueret før kommunens besøg: - Jeg vidste godt, at jeg løj

Noah voksede op i Faderhuset: Nu fortæller han sin historie

Småkagerne stod klar i køkkenet.

Når kommunen kom på besøg hos Noah Rosendal og hans mor i Bandholm, vidste den lille dreng, hvad der blev forventet af ham.

Han skulle være høflig, smile og spørge gæsterne, om de ville have noget at drikke eller en småkage.

- Jeg havde helt styr på, at jeg skulle være høflig og servicere dem, fortæller Noah til Folketidende.

Noah og hans mor blev forberedt af Faderhuset. Han skulle blandt andet holde mund om religionen og om dele af livet i miljøet.

Og han vidste godt, at det billede, han viste kommunen, ikke var sandt.

- Jeg troede ikke på det, jeg sagde.

Vidste du godt, at du løj?

- Ja, fuldstændig.

Hjemmet blev gjort klar

Ifølge Noah var der stor forskel på den hverdag, han selv oplevede, og det hjem kommunen blev præsenteret for.

Når myndighederne kom, var der styr på tingene.

- Når der var de her tilsyn, blev jeg gjort klar, og min mor blev gjort klar til, hvad vi skulle sige. Jeg tror egentlig mest, der var fokus på, hvad vi ikke skulle sige, fortæller han.

I bogen Barn af Faderhuset beskriver Noah også, hvordan børnene blev instrueret i at benægte, at de blev slået, hvis kommunen spurgte.

Selv havde han dengang lært at forstå fysisk afstraffelse som noget andet end vold.

- Jeg var blevet manipuleret og hjernevasket til at forbinde det med en form for kærlighed. At de gjorde det, fordi de elskede mig, siger han.

Derfor skulle kommunen heller ikke kende til det.

I Noahs verden ville myndighederne ellers kunne fjerne ham fra det miljø, han var blevet fortalt var det bedste sted for ham.

Kommunen var fjenden

Det gjorde situationen mere kompliceret, at den kommunale medarbejder, Noah husker fra sin barndom, ikke selv virkede farlig.

Han husker en kvinde, der kom i en grøn Peugeot og blandt andet tog ham med på en legeplads.

- Jeg synes, hun var super sød. Jeg følte, at der var en, der så mig, uden at jeg skulle prøve på det eller være på en bestemt måde, fortæller Noah.

Alligevel havde han lært, at hun repræsenterede noget farligt.

Kommunen blev ifølge Noah fremstillet som en myndighed, der ville tage børnene fra deres forældre, og mennesker uden for Faderhuset blev gjort til modstandere af menigheden.

Hvis han havde fortalt det, han ikke måtte fortælle, mener han heller ikke, at han var sluppet billigt.

- Jeg var 100 procent blevet afstraffet hårdt, siger han.

Bekymringerne

Det særlige ved Noahs fortælling er, at myndighederne allerede dengang blev advaret om risikoen for, at børnene kunne blive gjort klar til deres besøg.

Bente Boserup, der dengang var souschef i Børns Vilkår, stod i 2008 bag underretninger om børn i Faderhuset.

Hun fortæller, at en af hendes største bekymringer var, hvordan kommunen overhovedet skulle kunne undersøge forholdene i et så lukket miljø.

Derfor opfordrede hun til, at myndighederne kom uden varsel.

- Jeg understregede, at de skulle komme uanmeldt. Ellers er hele skuespillet sat op, og børnene er instrueret, siger Bente Boserup.

Ifølge hende valgte kommunen aldrig den fremgangsmåde.

Hun frygtede, at børnene ville få besked på, hvad de skulle sige og gøre, eller blive truet til tavshed - og 18 år senere hører hun Noah beskrive netop det.

- Det var jo lige præcis noget af det, jeg var rigtig bekymret for. Han fortæller om instruktioner. Han fortæller om, hvordan de blev instrueret, inden kommunen kom, siger hun.

Børn fortæller ikke bare sandheden

Bente Boserup mener samtidig, at man ikke kan forvente, at et lille barn selv afslører, hvad der foregår.

Et barn kan sagtens fremstå høfligt, rent og velfungerende, selv om der er alvorlige problemer i hjemmet - især hvis barnet frygter, hvad der sker bagefter.

- Børn, der er udsat for vold og overgreb, fortæller ikke nødvendigvis noget til en fremmed med det samme. De sidder og tænker på, hvad der sker, når de kommer hjem igen, siger hun.

Noah ser i dag også sin egen rolle i forløbet med blandede følelser.

Han mener, at myndighederne burde have gjort mere. Men han ved samtidig, hvor aktivt han selv var med til at holde dem på afstand.

- Jeg har fandeme også været med til at føre dem bag lyset og lyve meget bevidst, fordi jeg troede på det, jeg fik fortalt, siger han.

Folketidende har forelagt kritikken og de konkrete oplysninger i artiklen for Lolland Kommune og bedt kommunen forholde sig til dem.