Krimi

Arkivfoto: Rigspolitiet

48-årig mand slog 14-årig pige flere gange i ansigtet

En uoverensstemmelse til festugen udviklede sig dramatisk.

Offentliggjort Sidst opdateret

Fredag aften var der masser af mennesker samlet på Torvet i Nykøbing i forbindelse med Den Lille Fede Festuge.

Langt de fleste hyggede sig og opførte sig ordentligt, men der var også nogle ganske få, der måtte have en snak med ordensmagten.

I forbindelse med en uoverensstemmelse opstod der noget skubberi, og det endte med at eskalere ganske voldsomt, da en 48-årig mand fra Sydfalster slog en blot 14-årig pige flere gange i ansigtet.

Derfor blev manden anholdt klokken 23.15 og sigtet for vold.

Efter en afhøring hos politiet blev han løsladt igen klokken 23.51, oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i døgnrapporten.