Noah voksede op i Faderhuset: Nu fortæller han sin historie

Som barn vidste Noah godt, at hans liv var anderledes. Men han havde ikke noget andet at sammenligne det med.

Faderhuset var hans verden, og i flere år voksede han op i miljøet omkring trossamfundet på Lolland.

Nu står han som voksen frem og fortæller om sin barndom.

Mandag 24. august udkommer "Barn af Faderhuset" på Politikens Forlag. Bogen er skrevet af Noah Rosendal og journalist Kristian Corfixen og bygger blandt andet på løbende interviews med Noah, aktindsigter hos relevante myndigheder og samtaler med kilder.

For Noah har arbejdet med bogen betydet, at han har måttet se tilbage på sin opvækst med helt nye øjne.

- Det har været en vild proces, siger han til Folketidende.

En ensom barndom

Noahs første år på Lolland husker han som en tung periode.

Han boede med sin mor i Bandholm, og hun havde det ifølge Noah svært.

Allerede som ganske lille oplevede han derfor et ansvar, som normalt ikke bør ligge på et barn.

- Jeg følte, hun var mit ansvar. Jeg følte, at det var mig, der skulle passe på hende og holde hendes humør godt, fortæller han.

Samtidig havde han svært ved at finde sin plads blandt andre børn.

- Jeg fungerede ikke så godt og var egentlig meget enspænder. Jeg havde ikke venner, og jeg kan ikke huske, at jeg havde nogen på besøg.

Faderhuset kom efterhånden til at fylde mere og mere i hans liv.

Og meget af det, Noah dengang opfattede som normalt, ser han anderledes på i dag.

Rørende bekymringer

Som barn følte Noah sig ofte alene og overset.

Først som voksen, da han begyndte at læse underretningerne og materialet fra sin barndom, opdagede han, at flere voksne faktisk havde været bekymrede for ham.

Blandt andet havde både hans børnehave og tandlæge reageret på hans situation.

- Det har været meget rørende for mig at finde ud af, at der faktisk var nogen, der så mig, siger han.

Dengang kendte Noah ikke til de bekymringer, der fandtes omkring ham.

For ham var oplevelsen, at han stod meget alene.

Vil bruge historien til noget

Noah fortæller ikke sin historie for at gøre den til et personligt opgør med alle, der var en del af hans barndom.

For ham handler det i høj grad om, hvad fortællingen kan bruges til i dag.

Han håber, at den kan være med til at sætte fokus på børn, der vokser op i lukkede miljøer og ikke nødvendigvis selv er i stand til at fortælle om, hvordan de har det.

- Jeg håber, der bliver gjort noget fremadrettet, så det ikke sker igen, siger han.

Samtidig har det krævet noget af ham at stille sig frem.

I mange år har alt uden for Faderhuset været en verden, han havde lært at forholde sig skeptisk til.

Nu fortæller han åbent om den verden, han selv voksede op i.

- Du klarede den

Når Noah i dag forestiller sig, at han kunne møde den lille dreng, han selv var dengang, er der én ting, han gerne ville fortælle ham selv.

- Det skal nok gå.

Han gentager ofte ordene til sig selv:

- Du gjorde det, Noah. Du klarede den.