Seksårig blev holdt under vand: - Da han knækkede, begyndte folk at juble

Der er en særlig hård episode fra tiden i Faderhuset, som bliver ved med at vende tilbage hos Noah Rosendal.

Den foregår ved en swimmingpool i et lejet sommerhus.

Noah står på den anden side af en glasrude og ser til, mens en dreng på omkring seks år bliver udsat for det, der ifølge Noah skulle drive dæmoner ud af ham.

Drengen var blevet beskyldt for at være led over for nogle af de mindre børn.

- På en eller anden måde kommer der fokus på den her lille seksårige dreng. Der er nogen, der siger, at han har været led over for de andre og gået og drillet nogle af de mindre børn, fortæller Noah Rosendal.

Det ender i en af de scener fra hans barndom, som han i dag har sværest ved at tænke tilbage på.

Holdt på hovedet

Artiklen fortsætter under boksen

Læs også:

Noah voksede op i Faderhuset: Nu fortæller han sin historie

Først tager en voksen fat i drengens fødder og holder ham på hovedet, mens flere mennesker råber ham ind i ansigtet.

Noah husker drengen som fuldstændig paralyseret.

- Han havde helt blanke, døde øjne, fortæller Noah.

Men det blev ifølge Noah ikke opfattet som et tegn på, at drengen var bange eller havde lukket af.

I Faderhusets tankegang kunne den manglende reaktion blive tolket som trods. Som om barnet holdt fast i det onde, man forsøgte at få ud af ham.

- Man skulle på en eller anden måde vise, at man gik imod det og blev knækket. Men det var, som om der slet ikke var nogen til stede i ham. De ville have ham til at bryde sammen og tage ansvar, fortæller Noah.

Hovedet blev holdt under vand

Derefter bliver drengen ifølge Noah sendt i swimmingpoolen.

Tre større drenge hopper i vandet sammen med ham, mens Noah står bag glasruden.

- Drengene holder hans hoved under, mens de kigger op på Ruth, og så siger hun til, når de skal tage ham lidt op, fortæller han.

Noah vurderer, at drengens hoved bliver holdt under vand tre-fire gange, hvorefter han kommer op og hulker.

Men ifølge Noah er reaktionen stadig ikke den, de voksne ønsker.

Drengen bliver derefter ført hen til en koldtvandsspand ved saunaområdet, som bliver tømt over ham flere gange.

Så bliver han sendt tilbage i poolen.

- Der bryder han fuldstændig sammen. Nu var han knækket, og så begynder folk at juble. Så bliver det bare den gladeste stemning, som om der nu bare er sejr, fortæller Noah.

Kunne have været en af dem

Det er ikke kun det, der ifølge Noah skete med den seksårige, som gør episoden svær for ham i dag - det er også hans egen reaktion.

For mens han stod og så på, oplevede han ikke situationen på den måde, han gør i dag.

- Det var jeg med til, og det beskriver, hvor hjernevasket jeg var, siger Noah.

Han mener i dag, at han lige så godt selv kunne have været blandt de drenge, der sprang i poolen og holdt barnet under vand.

- Der var ikke nogen, der i situationen tænkte, at det var unormalt. Det er forfærdeligt at tænke på, og jeg har det så dårligt med ikke at have sagt fra.

Netop den erkendelse er ifølge Noah noget af det, han stadig kæmper med.

Afstraffelse blev kærlighed

For at forstå, hvorfor ingen reagerede, skal man ifølge Noah forstå den måde, børnene lærte at se afstraffelse på.

Han fortæller, at fysisk og psykisk korrektion kunne blive fremstillet som en kærlighedshandling.

Hvis nogen brugte timer på at få et barn til at bryde sammen og indrømme sine fejl, var forklaringen, at de gjorde det, fordi de elskede barnet og ville hjælpe det.

Noah fortæller, at han selv oplevede en fysisk forløsning, når modstanden til sidst forsvandt.

- Jeg tror, det er de tidspunkter i mit liv, jeg har følt mig allermest elsket, siger han.

Den følelse er ifølge Noah også en del af forklaringen på, hvorfor børnene ikke nødvendigvis selv oplevede, at de skulle fortælle myndighederne, hvad der skete.

For dem kunne det, som mennesker udenfor ville opfatte som vold, være blevet gjort til et tegn på omsorg.

- Det er så voldsomt

Bente Boserup, der i 2008 stod bag en underretning om 44 børn i Faderhuset og i dag er forperson for Børnerådet, har også hæftet sig ved poolhistorien.

Hun mener, at episoden viser, hvad det gør ved børn både at blive udsat for voldsom behandling og overvære den mod andre.

- Der er et barn, som sikkert har troet, at han var ved at dø. Det er så voldsomt, siger hun.

Hun peger samtidig på børnene omkring ham.

- Hvis du har oplevet det én gang som barn, så sætter det sig jo i dig. Kunne det ske for mig også? Den angst bærer de med sig hele tiden.

For Noah er det netop mindet om drengen, der fortsat dukker op.