- Det var næsten magisk til sidst, da alle i salen rejste
sig op og klappede …
For 16-årige Lukas Rasmussen blev Lolland Musikskoles forårskoncert
en oplevelse af de helt store - endnu en gang.
Han har været elev på musikskolen, siden har var ni år
gammel og har efterhånden oplevet en håndfuld forårskoncerter.
- Og det er hver gang noget ganske særligt, når man optræder sammen med alle elever og lærere på samme tid. Jeg bliver virkelig stolt af at
være en del af det fællesskab, lyder det fra Lukas Rasmussen, der primært
spiller bas og synger kor.
Alle hjælper hinanden
Annonce
Også musikskolens leder, Karina Fredensborg, var glad efter lørdagens
to koncerter i Nakskov Teatersal.
- Det hele gik fantastisk. Alle hjælper hinanden på sådan en
dag. Nogle af de unge elever er lidt nervøse ved at skulle på scenen og bliver
støttet af de ældre og mere erfarne. Der kommer gamle elever hjem og er med til
at få det hele afviklet. Alle skift fungerede fint. Og ved afslutningsnummeret
med alle på scenen går alt op i en højere enhed, fortæller Karina Fredensborg.
Et væld af sange
I alt 800 publikummer havde købt billet til en af de to
identiske forårskoncerter, der holdes i forlængelse af hinanden samme dag.
- Interessen for at overvære forårskoncerten er stor. Både
fra pårørende til de optrædende, men også fra mange uden en relation til
musikskolen - de har bare hørt, at der sker noget godt. Så for at efterkomme
interessen har vi to koncerter i kommunens største teatersal, fortæller Karina
Fredensborg.
De mange fremmødte kunne lørdag opleve en forårskoncert med et
væld af sange, der alle havde det tilfælles, at de på den ene eller anden måde
handlede om kropsdele.
Stemningsfuldt er er det, når sangen lyder og lyseffekterne er i spil. Foto: Lars Hovgaard
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde