Krimi

Arkivfoto: Niclas Jessen

17-årig standset af politiet: Larmen afslørede ham

En ganske ung bilist tiltrak sig mandag aften politiets opmærksomhed.

Offentliggjort

Det siges, at politifolk har næse for at afsløre ulovligheder, men mandag aften var det høresansen, der lokkede politiet på sporet.

Kort efter klokken 19 standsede en patrulje en 17-årig bilist, der kom kørende ad Nykøbingvej ved Radsted. 

Den unge bilist blev stoppet, fordi bilen, han kørte i, larmede noget mere end forventet. Ved nærmere eftersyn kunne betjentene konstatere, at bilen manglede den bagerste lydpotte.

Opdagelsen medfører, at bilens ejer - en 46-årig mand - kan se frem til at blive indkaldt til et kontrolsyn med bilen, fremgår det af politiets døgnrapport.