Fredag morgen blev politiet kaldt ud til et supermarked i Nykøbing.
Her havde personalet standset en mand, der havde forsøgt at stjæle nogle madvarer. Et par medarbejdere havde opdaget manden og stoppet ham, da han var på vej ud af forretningen.
I den forbindelse havde manden skubbet til medarbejderne. Alligevel var det lykkedes for personalet at tilbageholde manden, indtil en patrulje kom frem til stedet.
Politibetjentene fandt ud af, at der var tale om en 53-årig mand fra Falster. Klokken 9.34 blev han anholdt og sigtet for røveri. Tyveriforsøget udviklede sig til røveri, fordi den 53-årige skubbede til medarbejderne.
Herefter blev den 53-årige mand taget med på politistationen i Nykøbing. Efter endt afhøring blev han løsladt igen, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i sin døgnrapport.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker