74 bilister kan se frem til en hilsen fra politiet i form af en fartbøde, efter at de torsdag blev taget i at køre for stærkt på Sydmotorvejen ved Farøbroerne.
Fotovognen holdt på stedet fra klokken 07.47 til 13.57, og ud af de 74 fartsyndere havde 12 så meget fart på, at de også står til et klip i kørekortet. Højest målte hastighed var 138 kilometer i timen, fremgår det af politiets døgnrapport.
Strækningen ved Farøbroerne, hvor fartgrænsen er sat ned til 90 kilometer i timen, har i flere år været et af fotovognenes foretrukne arbejdssteder, og det er langt de fleste bilister efterhånden klar over, tyder det på.
Det samlede antal kontrollerede biler var nemlig helt oppe på 4.362 - hvoraf 74 altså kørte for stærkt.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker