Roesæsonen er godt i gang, og et hav af fyldte vogne med sukkerroer kører til sukkerfabrikkerne i Nakskov og Nykøbing.
I løbet af ugen har Tungvognscenter Øst, der hører under Midt- og Vestsjællands Politi, kontrolleret, om køretøjerne overholdt reglerne.
Politikredsen oplyser, at 68 blev standset, og ved en række af dem var der problemer.
Bremse-problemerne
Tre af traktorpåhængsvognene havde problemer med bremserne.
Annonce
Den ene endte med at få fjernet nummerpladerne, og den eneste grund til, at det ikke skete for de to andre, var, at de ikke var registreret.
For de forhold venter der førerne og ejerne en bøde.
De alvorlige fejl
Ved tre sættevogne var der ifølge Midt- og Vestsjællands Politi ”alvorlige sikkerhedskritiske fejl”.
Det var så slemt, at dækkene skulle skiftes på stedet.
Derfor måtte en lokal dækoperatør oprette en, som politikredsen skriver, ”lille filial på kontrolpladsen på grund af de mange dækskift.”
De alvorlige fejl betød, at bøden blev forhøjet.
Bødetaksten er første gang 5.000 kroner til føreren og 10.000 kroner til ejeren eller brugeren per fejl. Der er samtidig mulighed for at frakende førerretten, oplyser politikredsen.
Derudover var der også otte overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne og to overtrædelser af kontrolapparatforordningen.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker