Krimi

Arkivfoto: Anders Knudsen

Antændte fyrværkeri, men så kom politiet

Pludselig stod der en fyrværkeri-fontæne midt på vejen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er stadig et stykke tid til nytår, men det afholdt ikke en yngre mand i at tage forskud på glæderne fredag aften på Grønlandsvej i Nykøbing.

En politipatrulje, der tilfældigvis befandt sig i området ved 21.20-tiden, opdagede ifølge politiets døgnrapport, at der var tændt en fyrværkeri-fontæne midt på vejen.

Betjentene fik øje på en 26-årig mand, som stod i nærheden, og han erkendte, at det var ham, der havde tændt fyrværkeriet. 

Manden blev sigtet for overtrædelse af fyrværkeriloven og kan se frem til en bøde på 500 kroner, oplyser politiet.

Normalt er det kun tilladt for privatpersoner at affyre fyrværkeri i dagene lige omkring nytår.