Antonia Dupont er 18 år og var - selv om der står Johnny Deluxe i baggrunden - mødt op på Torvet som superfan af en anden af lørdagens musikere, som hun har fulgt siden 2015. Foto: Kim Møller Pedersen
Antonia er superfan: - Jeg har en rigtig god fanrelation til ham
Den lille fede festuge ruller lørdag den sidste række koncerter ud på Torvet i Nykøbing, og her var en superfan taget fra København til Falster for første gang for at vente i timevis på en helt særlig kunstner.
Det startede allerede ved en audition i DR-programmet X-Factor tilbage i 2015. Antonia Dupont var syv år gammel, og der var en helt særlig tiltrækning til én af kunstnerne i bandet Citybois.
Kan ikke helt forklare det
- Det var lige med det samme. Da jeg så Thor (Farlov, red.) til den allerførste audition med Citybois, var jeg bare solgt. Jeg kan ikke helt forklare det. Det er bare noget med hans energi.
Sådan siger Antonia Dupont denne lørdag. Nu er hun 18 år og står for første gang på et torv på Falster og skal høre sin yndlingskunstner. Det er faktisk første gang, at københavner-pigen i det hele taget er på Falster. Men om det er her eller et andet sted i Danmark, gør hende ikke så meget. Det betyder ikke noget, hvor langt hun skal rejse for at høre Thor Farlov.
Siden klokken 15
Annonce
Han skal spille på Den lille fede festuge lørdag aften, og mon ikke Antonia Dupont får hele koncerten med på første række. Der var i hvert fald ikke andre end hende, som var mødt frem, da Folketidende tog en snak med en ægte Farlov-superfan ved 17-tiden.
Måske kan man ikke helt sige, at vi kender hinanden, men vi ved, hvem hinanden er
Antonia Dupont
- Jeg har stået her siden klokken 15, tilføjer Antonia.
Det er lang tid at vente, når Thor Farlov først går på 20.30. Men de timers venten tager Antonia gerne med. Hun er vant til det.
- Jeg har været til 22 Thor Farlov-koncerter i hele landet. Næste uge skal jeg til Hobro, og i går var jeg i Hundested for at se ham, fortæller hun.
Nummer 23
Koncerten lørdag aften på Torvet i Nykøbing bliver således nummer 23 i en lang række, som sagtens kan blive endnu længere. For Antonia har for tiden god tid til at bruge det, hun selv kalder for "nærmest et fuldtidsjob" i at følge sin yndlingskunstner landet rundt.
- Jeg har sabbatår lige nu, men efter det satser jeg på at finde arbejde inden for modebranchen, fortæller hun.
Og har hun så mødt sin yndlingskunstner?
- Jeg har snakket med ham, og jeg vil sige, at jeg har en rigtig god fanrelation. Måske kan man ikke helt sige, at vi kender hinanden, men vi ved, hvem hinanden er, siger en forventningsfuld Antonia Dupont.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned