Guldborgsund

Orkestret gæster Nykøbing med den folkekære skuespiller som syngende vært. Pressefoto: Kim Matthäi Leland

Badehotellet-stjerne kommer til Nykøbing

I næste måned kan en af de store stemmer fra TV2-serien Badehotellet opleves sammen orkestret Copenhagen Phil i Nykøbing.

Offentliggjort Sidst opdateret

Det er blevet en fast, årlig tradition for det store orkester at give nytårskoncert i Nykøbing F. Hallerne. Den tradition fortsætter.

Onsdag den 14. januar kommer Copenhagen Phil endnu en gang til Falster - og det bliver med en folkekær figur i front.

Jens Jacob Tychsen kommer snart til Nykøbing. Pressefoto: Kim Matthäi Leland

Skuespiller Jens Jacob Tychsen er nemlig syngende vært, hvor han blandt andet skal synge "et festligt Sommer i Tyrol-medley", fremgår det af en pressemeddelelse.

Han er mest kendt for sin rolle som den lettere naive, men afholdte Edward Weyse i TV2-succesen Badehotellet. Her synger han også en hel del, når han smider sig ved hotellets piano.

Koncerten byder blandt andet på nytårsklassikere som "An der schönen blauen Donau" og Lumbyes "Champagnegalop" videre til mere jazzede toner fra New Yorks 1920'ere og 1930'ere.

Christoph Gedschold er chefdirigent.