- Bedre end madpakken: Elever er glade for ny madordning

- Det er bedre end madpakken, lyder det fra Liva fra 7.B på Sundskolen i Nykøbing. 

Andre elever fortæller, at de ikke længere er sultne, når de kommer hjem fra skole, og at de derfor bedre kan koncentrere sig om undervisningen. Andre igen mener, at det er sjovt at prøve nye retter. 

Og således er skolemadsordningen for de 150 udskolingselever på Sundskolen i Nykøbing kommet godt fra start. I november begyndte ordningen for de første klasser, og nu er alle elever fra 7.-9. klassetrin med. 

Tilfredsheden er til at mærke, udtaler skoleleder Carsten Løye.

Det viser sig blandt andet i den ugentlige måling af elevernes tilfredshed, men selv uden elektronik er det til at mærke forskellen, mener både han og de øvrige lærere. 

Eleverne ser frem til måltidet, de opfører sig eksemplarisk, og de hjælper til med det praktiske, når et måltid skal på - og af - bordet. 

De hjælper også hinanden med at rydde op bagefter. 

- Det er gået utrolig godt med at få gang i projektet her på skolen, bedre end jeg næsten havde turdet håbe. Det skyldes i høj grad at Fælleskøkkenet har hjulpet os i gang og kan levere et rigtig fint produkt, men også at lærerne virkelig har grebet bolden og gjort det til en fælles ting, som vi er stolte af, forklarer Carsten Løye. 

Store krav til køkkenet

Og netop det offentlige samarbejde med Fælleskøkkenet har gjort det muligt at komme i gang så smertefrit, uddyber specialkonsulent Carina Bell Woollhead til Folketidende.  

- Langt de fleste andre kommuner – næsten alle – som er kommet med i skolemadsforsøget, har måttet gå med i et fælles udbud på Sjælland om at finde en leverandør, som kan påtage sig opgaven – som jo er ganske stor. Det har vi kunnet klare hernede selv, fordi vi har et offentligt ejet Fælleskøkken, siger hun. 

Og der har været en del krav til Fælleskøkkenet forud for forsøgsordningen. Kosten skal overholde de nationale kostråd, og den skal indeholde fuld deklaration i forhold til indhold og næringsstofberegninger. 

Samtidig skal køkkenet levere maden direkte til skolen fra morgenstunden, så den kan anrettes og serveres til middag. Der leveres to retter dagligt - en med og en uden kød. Og elever med specielle behov kan også få det, forklarer produktionsleder i Fælleskøkkenet, Dan Brinckmann.

Menuerne hænger fremme flere dage i forvejen, så børnene kender planen. Og umiddelbart ser det ud til at falde i børnenes smag. Der er i hvert fald ikke meget madspild fra den daglige servering. 

- Det eneste ærgerlige ved denne ordning er, at det kun er en skole på Lolland-Falster, som er med, tilføjer Dan Brinckmann.

Antallet af overvægtige stiger

En anden ting, som dog også ærgrer lokalt på Sundskolen er, at forsøgsordningen kun inkluderer udskolingen. Man havde håbet at få mellemtrinnet med. Dels for at øge fællesskabet på skolen, og dels af hensyn til forebyggelse af usunde vaner. 

I stedet har man i god tid oplyst om, at det er en forsøgsordning, og skoleboden for de øvrige elever er udbygget en smule, så de også kan købe god og sund mad der. 

For det står efterhånden ganske klart, at de sunde vaner, som indføres i barndommen, følger med i voksentiden. Når den Regionale Sundhedsprofil laves hvert fjerde år, viser overvægt og fysisk inaktivitet sig som et stigende problem. Og det vil det være frem mod 2035, hvis man skal tro en befolkningsanalyse udgivet for nyligt. 

Elever dropper madpakken

Det skriver sundhedskonsulent Martin Løf Krøyer fra Guldborgsund Kommune i et baggrundsskriv om skolefrokostforsøget.

I 2010 var 18 procent af kommunens befolkning svært overvægtige mod 25,9 procent i 2021 og hele 39 procent frem mod 2035. Og det ser ud til at begynde allerede i skoletiden. 

I skolesundhedsprofiler ser man, at flere børn allerede fra 10-årsalderen holder op med at spise morgenmad før skole, og at endnu flere børn undlader at spise frokost i skolen. Udviklingen bliver kun værre. 

77 procent af eleverne i 5.-6. klasse spiser frokost hver dag, men tallet falder til 59 procent i 7.-9. klasse.

Man ser også i udskolingen, at flere elever dropper madpakken og i stedet bevæger sig uden for skolen, for eksempel til en nærliggende kiosk eller butik for at købe frokost der. Men det har skolen forsøgt at gøre noget ved, forklarer skoleleder Carsten Løye. 

- Vi har midlertidigt inddraget deres udgangstilladelse for at hjælpe dem med at skabe ro og nærvær. Tidligere havde de 20 minutter til at spise og 20 minutter til at bevæge sig lidt ud. Men nu er det inddraget, så de ligeså godt kan bruge de ekstra 20 minutter på at hygge sig omkring måltidet. 

Sundskolen har fået tildelt en ramme på fem millioner kroner, som skal bruges frem mod 2028. Forsøgsprojektet varer i tre år og involverer cirka 150 elever i udskolingen.