Da først en 50-årig mand fra Nordfalster blev stoppet af politiet, var det, som om sigtelserne ingen ende ville tage.
Den 50-årige kom lørdag formiddag kørende på sin knallert ad Alstrup Skovvej. En patrulje fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi stoppede ham klokken 11.36, fordi han ikke havde styrthjelm på.
Den første sigtelse landede, da betjentene foretog en alkometertest på manden. Testen viste, at han havde en promille et godt stykke over to, som er grænsen for vanvidskørsel. Hans knallert blev konfiskeret på grund af den høje promille.
Den 50-årige blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, men her stoppede det ikke.
Manden syntes påvirket af andet end ekstreme mængder alkohol alene og blev derfor også sigtet for narkokørsel. Da betjentene visiterede manden, fandt de både en ulovlig kniv og en klump hash på 66 gram. Han blev derfor også sigtet for overtrædelse af knivloven og lov om euforiserende stoffer.
Seneste artikler
Formand: Det kom sgu som lidt af et chok
Fanformand ked af stjernes farvel
Farvel topscorer: Stjerne forlader klubben
Ekstraordinært Venstre-møde: Det mener de lokale medlemmer
Venstre indkalder til ekstraordinært hovedbestyrelsesmøde
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland