Betjente spottede efterlyst varebil: To mænd anholdt for indbrud
To udenlandske mænd nåede ikke at være længe på fri fod efter indbrud på Falster. Vidner videregav informationer om deres køretøj til politiet, der kort efter kunne anholde mændene.
Opmærksomme vidner blev den helt store hjælp for politiet torsdag ved middagstid.
Her havde vidner observeret to mænd luske omkring ved en adresse på Gaabensevej nær Bruntofte lidt nord for Nykøbing.
Det viste sig, at mændene havde begået et indbrud på adressen ved at knuse et vindue for efterfølgende at stjæle kontanter.
Vidnerne havde bemærket detaljer ved varebilen og videregivet oplysningerne til politiet, som hurtigt kunne efterlyse varebilen.
Den blev forholdsvis kort tid efter indbruddet spottet af en patrulje lidt uden for Næstved. De bragte bilen til standsning og kunne kort efter klokken 12.57 anholde to udenlandske mænd på 29 og 30 år og sigte dem for indbruddet.
Annonce
Oveni blev mændene også sigtet for et indbrud begået onsdag eftermiddag i Fuglebjerg nord for Næstved. Her havde mændene stjålet smykker og kontanter.
Fredag formiddag blev begge mænd fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing bag lukkede døre. De blev begge varetægtsfængslet frem til den 5. januar
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned