Det gik ikke bare lidt for stærkt. Det gik rigtig meget for stærkt, da en bilist sent fredag eftermiddag passerede en af politiets fotovogne på Kroggårdsvej i Sakskøbing.
Ifølge politiet blev bilisten målt til at køre ikke mindre end 128 kilometer i timen på et sted, hvor højest målte hastighed er 60 kilometer i timen.
Bilisten kørte altså mere end dobbelt så hurtigt, og dermed defineres det som vanvidsbilisme.
En halv times tid efter, at bilen havde passeret fotovognen, fik politiet kontakt til ejeren, og det viste sig, at det var en 23-årig udenlandsk mand, der havde kørt bilen.
Manden blev anholdt ved 18.30-tiden og sigtet for hastighedsovertrædelsen. Bilen, han kørte i, blev beslaglagt af politiet. Mandag formiddag var den 23-årige fortsat anholdt, mens politiet undersøgte hans forhold nærmere, fremgår det af døgnrapporten.
Seneste artikler
NFH storsejrede trods skadesdrama
Slidt og gammel arena skal have en overhaling
Jagter unge troldmænd til helt særlig forestilling
Butikstyv med speciel taske dømt
Kommunen kræver bedre spildevandsrensning: Nu nægter borgere at rette ind
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned