Birthe Kjær begejstrede over 500 gæster ved den traditionsrige påskefest i Væggerløse, hvor hun satte gang i dansegulvet med sin energiske optræden.
Frivillige fra Væggerløse Boldklub og lokalsamfundet skaber rammerne for festen, der også giver et økonomisk bidrag til klubbens aktiviteter.
Taget var tæt på at lette, da den folkekære dansktopsangerinde
Birthe Kjær lørdag aften fyrede den af i en tætpakket sportshal i Væggerløse.
Det fortæller Per Byskov, der var med til at arrangere den
traditionsrige ”Påskefest”, som Væggerløse Boldklub står bag - år efter år.
- Det var en fantastisk fest, fuldstændig som det plejer at
være. Og man må altså sige, at 77-årige Birthe Kjær virkelig forstår at sætte gang
i dansegulvet. Hold da op, hvor hun bare fyrede den af, lyder det fra Per
Byskov efter den allersidste oprydning fra påskens helt store fest.
- Vi starter allerede onsdag før påske med at trække strøm
og sætte net i loftet til udsmykning. Torsdag monteres lyd og lys. Fredag dækkes
fint bord til de over 500 spisende gæster. Lørdag buldrer festen så løs. Søndag
og mandag rydder vi op. Og det er det hele værd, siger Per Byskov, der sammen
med talrige andre frivillige er med til skabe rammerne for påskens store fest.
- Det er frivillige med relation til klubben, der tropper op.
Men også andre fra byen giver et nap med, så det hele kan spille. Nogle er også
flyttet fra området, men vender tilbage hver påske for at være med. Det er
virkelig en fornøjelse at være en del af, lyder det fra Per Byskov.
Annonce
Og når regnskabet efter det store påskebrag på et tidspunkt
er gjort op, venter der også et bidrag til fodboldklubbens pengekasse, som kommer
både klub og medlemmer til gode på forskellig vis i løbet af året.
Dansegulvet i Væggerløse Hallen var proppet lørdag aften. Foto: Poul Hansen
Over 500 gæster deltog i påskefesten - og talrige frivillige har pyntet op. Foto: Poul Hansen
Masser af traditioner ved påskefesten i Væggerløse. Foto: Poul Hansen
Sådan fester Væggerløse igennem en påskelørdag. Foto: Poul Hansen
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker