Fyrværkeri, der ikke virker, som det skal, kan anmeldes via hjemmesiden produkter.dk, lyder opfordringen fra Sikkerhedsstyrelsen. (Arkivfoto).Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Borgere opfordres til at anmelde defekt eller farligt fyrværkeri
Indberet fyrværkeri, der ikke virker, som det skal, lyder opfordringen nytårsaften fra Sikkerhedsstyrelsen.
OffentliggjortSidst opdateret
Hvis raketten ikke letter, eller batteriet vælter, kan der være tale om en fejl fra producentens side.
Det kan man som borger gøre opmærksom på ved at anmelde defekt eller farligt fyrværkeri, skriver Sikkerhedsstyrelsen i en pressemeddelelse.
For selv om styrelsen laver kontroller, så er det ikke alle fejl, der opdages ved test.
- Mange fejl afsløres først i brugssituationer. Vi opfordrer derfor borgerne til at anmelde alt, der virker farligt eller unormalt.
- Det hjælper med at beskytte alle, siger teamleder i Sikkerhedsstyrelsen Helle Andersen i meddelelsen.
Annonce
Anmeldelse af defekt eller farligt fyrværkeri kan ske via hjemmesiden produkter.dk.
Her kan man udfylde en formular, og man kan gøre det anonymt, lyder det fra Helle Andersen.
- Du behøver ikke stille op til opfølgende spørgsmål - vi tager sagen videre, når vi modtager oplysningerne, siger teamlederen.
Hvis man på forhånd mistænker, at der er noget galt med fyrværkeriet, skal man slet ikke affyre det, lyder budskabet.
- Har du mistanke om, at dit fyrværkeri er farligt eller ulovligt, så tag ikke chancen. Anmeld det, aflever det eller bortskaf det korrekt. Det er ikke risikoen værd, siger Helle Andersen fra Sikkerhedsstyrelsen.
På produkter.dk kan man se et arkiv over farlige og tilbagekaldte fyrværkeriartikler.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker