Krimi

Planen for Bøtø-sagen er klar. Arkivfoto: Claus Hansen
Arkivfoto: Claus Hansen

Bøtø-sagen: Skal afklare om det er en tilståelsessag 

Til det første retsmøde i Bøtø-sagen skal det afklares, om det er en tilståelsessag.

Offentliggjort Sidst opdateret

En sommerdag i august 1999 blev en dengang 11-årig pige voldtaget og forsøgt slået ihjel ved Bøtø på Falster. Selvom politiet aldrig henlagde sagen, og løbende har fulgt op på den, skal vi helt frem til 18. december 2024 før det store gennembrud.

Her meldte politiet ud, at en nu 57-årig mand er sigtet for forbrydelsen. Ved brug den såkaldte slægtskabssøgning havde politiet fundet frem til manden, der bor på Falster.

Juni i år blev han tiltalt i sagen, og 3. september afholdes der første retsmøde. 

I en pressemeddelelse fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver politikredsen torsdag, at det til dette retsmøde skal afklares, hvorvidt det er en tilståelsessag.