Da Dan Sarka onsdag skulle afgive forklaring om, hvad er
skete den sommerdag i august i 1999, da han voldtog og forsøgte at dræbe en
11-årig pige, gav han udtryk for, at han har haft svært ved at huske episoden.
- Jeg kan huske en brøkdel, sagde han i retten og forklarede, at han
ikke forbandt sig selv med episoden, dengang det skete i 1999.
Han beskrev, at episoden er kommet tilbage til ham efter, at
han blev anholdt og sad varetægtsfængslet.
- Vi er ikke inde i hans hjerne, men der er tale om en
kompleks gerningsperson, med en evne til at fragmentere en så voldsom voldtægt
og et angreb væk fra ham selv, for han troede, han havde dræbt den 11 årig pige,
forklarer Florence McLean, der er psykolog fra Aarhus Universitet.
Gennem alle de år, der er gået, kan han have fortrængt episoden så meget, at han ikke husker den tydeligt.
Florence McLean
Forsvarer sig selv
Florence McLean har en
Master of Science i Criminal Profiling fra USA og beskæftiger
sig med profiler af gerningsmænd.
- Når han siger, at han ikke kan huske noget, kan det
skyldes, at det er den måde, han forsvarer sig selv, holder
det væk fra sig selv, siger Florence McLean.
Forleden faldt dommen i Bøtøsagen ved Retten i Nykøbing F. Arkivfoto
- Gennem alle de år, der er gået, kan han have fortrængt
episoden så meget, at han ikke husker den tydeligt. Det er helt normalt, at vi
glemmer ting. Vi kender alle sammen til at have gjort noget, vi ikke er så
stolte over. Vi har måske drillet nogen eller stjålet fra vores forældre. En
måde at cope med det på kan være at skubbe det væk, fortæller Florence McLean.
Hun forklarer, at vi som mennesker altid gerne vil repræsentere
den bedste version af os selv, og derfor ændrer vi lidt på vores egen
fortælling, som så bliver en del af vores historie, og det er dét, vi fortæller og husker
klarest i hukommelsen, især hvis vi har været udsat for noget
angstfremkaldende.
- Det vi husker, når vi skal mindes ting, er ikke som en hel film, men vi husker små
bidder sammensat med vores egne følelser, da vi oplevede dette, men også af
noget, som andre har fortalt, siger Florence McLean, der også mener, at Dan
Sarkas hukommelsestab kan skyldes en forsvarsmekanisme enten for at bevare sit
eget billede af sig selv eller for at undgå at tale for meget om det til andre,
for måske kan han rent faktisk godt
huske det, men forsøger til det sidste at forsvare sig selv, for hvis han ikke
husker noget, slipper han for at forklare, siger hun.
Kort om Florence McLean
Florence McLean (f. 1965) er cand.psych. fra Aarhus Universitet (2004) og har en Master of Science i Criminal Profiling (USA) (2023).
Hun er specialist i klinisk psykologi, psykoterapi og børneneuropsykologi og godkendt superviser.
Hun har en professionel diplomuddannelse i Criminal Profiling og Crime Scene Analysis fra The Forensic Criminology Institute, LLC v/ PhD Brent Turvey, USA og jeg er certificeret i Criminal Profiling (træningsprogram) fra Heritage Universitet, USA.
Hun har blandt andet udgivet bøgerne Et forstyrret sind og Ondskabens Sind.
Forsøge at forstå
Når man skal forsøge at forstå, hvordan Dan Sarka kan begå en
forbrydelse og derefter leve videre med sin familie og sine fritidsaktiviteter,
så er det Florence McLeans hypotese, at noget hos Dan Sarka har gjort, at han
har haft en tanke om at voldtage forud for hændelsen, som han har skubbet væk
længe, før han handlede.
- Når man gør sådan noget, er det et valg, for langt de
fleste. Man tænker: Nu skal det ske. Så det er en bevidst handling, man har
besluttet sig, siger hun.
Magt og kontrol
Ifølge Florence McLean handler voldtægten ikke om sex. Den
handler om magt, kontrol og noget psykologisk, som gerningspersonen udlever.
- Min hypotese er, at han har valgt et så ungt offer, fordi hun er nemmere at overmande og få med
sig. Jeg forestiller mig, at han oplever, at det kan han godt, men han bliver alligevel bange, fordi pigen er vidne, og derfor skal hun slås ihjel, så
han kan slippe afsted med det, han udlever noget psykologisk, men for at forstå
de dybere bevæggrunde skal man kende til gerningsmandens barndom, ungdom, tanker
om det, han har gjort, og måde at være i verden på, siger hun.