Kriminalpsykolog om den dømte i Bøtø-sagen: En måde at cope på er at skubbe det væk

Da Dan Sarka onsdag skulle afgive forklaring om, hvad er skete den sommerdag i august i 1999, da han voldtog og forsøgte at dræbe en 11-årig pige, gav han udtryk for, at han har haft svært ved at huske episoden.

- Jeg kan huske en brøkdel, sagde han i retten og forklarede, at han ikke forbandt sig selv med episoden, dengang det skete i 1999.

Han beskrev, at episoden er kommet tilbage til ham efter, at han blev anholdt og sad varetægtsfængslet.

- Vi er ikke inde i hans hjerne, men der er tale om en kompleks gerningsperson, med en evne til at fragmentere en så voldsom voldtægt og et angreb væk fra ham selv, for han troede, han havde dræbt den 11 årig pige, forklarer Florence McLean, der er psykolog fra Aarhus Universitet. 

Forsvarer sig selv 

Florence McLean har en Master of Science i Criminal Profiling fra USA og beskæftiger sig med profiler af gerningsmænd.

- Når han siger, at han ikke kan huske noget, kan det skyldes, at det er den måde, han forsvarer sig selv, holder det væk fra sig selv, siger Florence McLean.

- Gennem alle de år, der er gået, kan han have fortrængt episoden så meget, at han ikke husker den tydeligt. Det er helt normalt, at vi glemmer ting. Vi kender alle sammen til at have gjort noget, vi ikke er så stolte over. Vi har måske drillet nogen eller stjålet fra vores forældre. En måde at cope med det på kan være at skubbe det væk, fortæller Florence McLean.

Læs også

Dan Sarka dømt: Her er Bøtø-manden

Vi husker små bidder 

Hun forklarer, at vi som mennesker altid gerne vil repræsentere den bedste version af os selv, og derfor ændrer vi lidt på vores egen fortælling, som så bliver en del af vores historie, og det er dét, vi fortæller og husker klarest i hukommelsen, især hvis vi har været udsat for noget angstfremkaldende.

- Det vi husker, når vi skal mindes ting, er ikke som en hel film, men vi husker små bidder sammensat med vores egne følelser, da vi oplevede dette, men også af noget, som andre har fortalt, siger Florence McLean, der også mener, at Dan Sarkas hukommelsestab kan skyldes en forsvarsmekanisme enten for at bevare sit eget billede af sig selv eller for at undgå at tale for meget om det til andre, for måske kan han rent faktisk godt huske det, men forsøger til det sidste at forsvare sig selv, for hvis han ikke husker noget, slipper han for at forklare, siger hun.

Forsøge at forstå

Når man skal forsøge at forstå, hvordan Dan Sarka kan begå en forbrydelse og derefter leve videre med sin familie og sine fritidsaktiviteter, så er det Florence McLeans hypotese, at noget hos Dan Sarka har gjort, at han har haft en tanke om at voldtage forud for hændelsen, som han har skubbet væk længe, før han handlede.

Læs også

Naboer reagerer: Vi så ham næsten aldrig

- Når man gør sådan noget, er det et valg, for langt de fleste. Man tænker: Nu skal det ske. Så det er en bevidst handling, man har besluttet sig, siger hun.

Magt og kontrol

Ifølge Florence McLean handler voldtægten ikke om sex. Den handler om magt, kontrol og noget psykologisk, som gerningspersonen udlever. 

- Min hypotese er, at han har valgt et så ungt offer, fordi hun er nemmere at overmande og få med sig. Jeg forestiller mig, at han oplever, at det kan han godt, men han bliver alligevel bange, fordi pigen er vidne, og derfor skal hun slås ihjel, så han kan slippe afsted med det, han udlever noget psykologisk, men for at forstå de dybere bevæggrunde skal man kende til gerningsmandens barndom, ungdom, tanker om det, han har gjort, og måde at være i verden på, siger hun.