Det første af de 89 tunnelelementer, der kommer til at udgøre Femern Bælt-forbindelsen, er på vej til at blive sænket ned. Her ses tunnelelementet indefra. Foto: Sund & BæltSund & Bælt
73.500 ton tunnelelement måtte vente på vejret
Nedsænkningen af det første tunnelelement til Femern Bælt-tunnelen blev udskudt på grund af vejret.
Opdateret: Først på eftermiddagen er nedsænkningen blevet genoptaget. Forventningen er, at første tunnelelement vil være nedsænket i løbet af onsdag aften.
Det første tunnelelement til Femern Bælt-tunnelen ligger klar i farvandet mellem Lolland og Fehmarn, men må vente på at blive sænket ned på havbunden.
- Det er vejrforholdene, der har gjort, at det ikke har været muligt at nedsænke elementet som planlagt, siger Andrew Crone-Langkjær til TV2 ØST.
Sådan foregår byggeriet:
1. Støbning: Foregår i fabrikken.
2. Udslusning: Elementet trækkes ud af fabrikkens tørdok og ud i et bassin.
3. Udsejling og nedsænkning: Specialfartøjet IVY overtager elementet og sejler det ud på Bæltet, hvorefter det sænkes ned på 40 meters dybde.
Ifølge Sund & Bælt vil man i stedet forsøge igen onsdag aften og natten til torsdag, hvor vejret ventes at blive bedre.
Annonce
På vej mod havbunden
Operationen begyndte mandag aften, da det 217 meter lange og 73.500 ton tunge betonelement forlod arbejdshavnen ved tunnelfabrikken i Rødbyhavn.
Elementet er det første af i alt 89 tunnelelementer, der tilsammen skal danne den 18 kilometer lange faste forbindelse mellem Lolland og Tyskland.
Nedsænkningen regnes som en central milepæl i Danmarks største anlægsprojekt, men milepælen er allerede mere end to år forsinket i forhold til den oprindelige tidsplan.
Sund & Bælt har tidligere oplyst, at det ikke længere er realistisk at åbne Femern-forbindelsen i 2029
Seneste artikler
To lokale museer er de første i regionen med grønt miljømærke
Mindre SU, mere ulighed: Dora, Astrid og Aya har fået nok
Plejebørn tror ikke på voldtægt - men fortalte om jalousi og skænderier
Byudvikling for mange millioner - men hvor er kvinderne henne?
Katia fik ærespræmie overrakt af Dronning Mary
Mest læste artikler
Alvorlig trafikulykke: Lægehelikopter tilkaldt
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Café lukket efter syv dage: Det er chokerende
Bygning med Harald Nyborg og thansen til salg for stort millionbeløb
Centerchef fyret