Branden lagde hele huset på Rasmus Sigvardtsvej i ruiner.
Et stort toplans parcelhus på Rasmus Sigvardtsvej i Orehoved er natten til søndag brændt helt ned i en voldsom brand. Familien på tre, der boede i huset, nåede heldigvis uskadt ud.
Alarmen indløb omkring klokken 03, og da brandfolkene nåede frem, var huset allerede overtændt.
- Det var et fleretages parcelhus med kælder, stue og første sal, som var totalt nedbrændt. Huset var overtændt, da vi ankom til stedet, fortæller indsatsleder Bo Løfstedt Andersen fra Falck.
Ifølge indsatslederen udviklede branden sig ekstremt hurtigt.
- Der går ikke mere end omkring et kvarter fra branden bliver opdaget, til hele huset brænder. Vi havde brand i kælderen, stueetagen og på første sal, siger han.
Annonce
Familien blev reddet ud i tide og er efterfølgende blevet indlogeret hos naboer.
Branden udviklede sig til en større slukningsoperation med omkring 20 brandfolk fra Nykøbing Falster, Stubbekøbing og Vordingborg. Der blev blandt andet indsat to sprøjter, flere tankvogne, droneberedskab og senere en BMS-kran til at fjerne taget for at sikre, at alle gløder var slukket.
- Det er et stort hus på over 200 kvadratmeter, der ryger i lys lue. Så det er en voldsom opgave, siger Bo Løfstedt Andersen.
Trods de kraftige flammer var der ikke risiko for, at branden ville sprede sig til nabohuse.
- Det har holdt sig til huset og carporten, siger indsatslederen.
Årsagen til branden er endnu ukendt. Politiet skal mandag foretage tekniske undersøgelser på stedet.
Det nedbrændte hus ligger helt ud til vandet i Orehoved, og de mange udrykningskøretøjer og sirener vækkede i løbet af natten flere naboer i området.
Seneste artikler
Hvad skal der med i mit CV?
Alle kender stemmen: Men hjemme i Nykøbing har Anders et helt andet projekt
Museer og dyreparker er danskernes foretrukne mål i efterårsferien
Er det genialt? Lollandsk forslag kan rykke ved uretfærdigheden
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker