Ildens spor
Lolland-Falster Brandvæsen rykkede søndag ud til en lejlighed i Sakskøbing. Foto: Presse-fotos.dk
To brande på to dage – i samme opgang
Lørdag rykkede politiet og brandvæsenet ud til Sakskøbing. En brand var brudt ud i et lejlighedskøkken, hvilket resulterede i en kraftig røgudvikling.
Alle personer kom ud, men tre personer blev kørt til sygehuset til observation på grund af mulig røgforgiftning.
Søndag måtte beredskabet så igen på tur, igen til Sakskøbing, og igen til den præcis samme bygning på Vestergade.
Nabolejligheden til det sted, hvor der lørdag var brand, var i denne omgang uheldsstedet.
Indsatsleder Patrick Nielsen fortæller, at den kraftige røgudvikling kom fra lejlighedens soveværelse, der var kraftigt sod- og brandskadet. Selvom der var synlige flammer, var der primært en kraftig sort røg.
Ingen var dog til stede i lejligheden. På grund af gårsdagens brand havde beboerne sovet et andet sted.
Da Folketidende taler med indsatslederen 17.16, mangler brandfolkene at efterslukke og ventilere lejligheden.
– Politiet har haft en interesse i at komme ind i lejligheden. Efter det blev sikkerhedsmæssigt forsvarligt at få dem derind, har det stået stille. De er lige ved at være færdige deroppe, og så går vi i gang igen, siger han.
Brandvæsenet modtog alarmen 16.23, og brandfolk fra Sakskøbing samt en stigevogn fra Maribo er rykket til lejligheden i Sakskøbing.
Seneste artikler
Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små
Dystre karakterer på Lolland-Falster: Nu reagerer skolecheferne
I dag begynder sagen: 36-årig mor tiltalt for mishandling af sine børn
50 studerende skal undersøge lollandsk byliv
Fravær er "sindssygt alvorligt": Sådan vil skolerne løse problemet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
Café uden bevilling fik beslaglagt masser af alkohol