Ildens spor

Politiets teknikere undersøger Plejehjem Sømarken efter en voldsom brand onsdag. Foto: Presse-fotos.dk

Se videoen: Politiet undersøger brand på plejehjem

Efter onsdagens brand på Plejehjem Sømarken er politiets teknikere på stedet torsdag aften.

Offentliggjort

Politiets teknikere er torsdag aften på Plejehjem Sømarken, hvor der foretages undersøgelser.

Det kommer i kølvandet på branden, som brød ud på plejehjemmet onsdag. Her omkom en 84-årig mandlig beboer, mens 19 andre blev evakueret. Nogle af medarbejderne hjalp med evakueringen.

Beboerne, der før boede i Fløj A, hvor branden opstod, blev genhuset onsdag aften.

Det har ikke været muligt at få en kommentar til undersøgelserne fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi torsdag aften.