Torsdag eftermiddag omkom en 92-årig kvinde under en brand i et rækkehus i Ønslev på Falster.
Indsatsleder Brian Midjord Petersen forklarer over for Folketidende, at brandvæsenet på forhånd havde fået besked om, at der var en person i huset, efter at anmeldelsen kom ind klokken 16.51.
- Vi sætter massivt ind og sender to røgdykkerhold ind i huset. Det gør vi altid, når vi får besked om, at der er en eller flere personer i huset. Så kan branden faktisk være lige meget. Vi går massivt ind på at redde menneskeliv.
I dette tilfælde var det for sent. Kvinden var omkommet, da røgdykkerne fandt hende.
Han forklarer også, at branden ikke var omfattende, men at der var meget røg. Derfor fik man hurtigt kontrol med branden, efter at det ankom til stedet. Efterfølgende gik der en del tid med at lufte ud.
Brandvæsenet ankom med en sprøjte og to tankvogne fra Nykøbing samt en sprøjte fra Nørre Alslev. Derudover var flere paramedicinere og en ambulance til stede.
Politiet har tilkaldt teknikere, som skal undersøge brandårsagen nærmere. Selvom der arbejdes på adressen, er der ingen afspærringer. Det oplyser vagthavende ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Jannick Hallø til ritzau.
Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst