Dystre karakterer på Lolland Falster: Nu reagerer skolecheferne

Folkeskoleelever på Lolland og Falster får i gennemsnit lavere karakterer end elever i resten af landet. Ved eksaminerne i 2025/2026 præsterede 9. klasserne i Guldborgsund et snit på 6,6. Landsgennemsnittet for folkeskolerne var 7,1.

- Hvis vi ser på, hvad eleverne præsterede i 9. klasserne i Guldborgsund, så er der et stykke vej. Men min ambition er, at hvis I interviewer mig igen om fem år, men også gerne før, så er vi på landsgennemsnittet, siger Marianne Stentebjerg, der er skoledirektør i Guldborgsund Kommune.

Vejen bliver vanskeligere

I Lolland Kommunes folkeskoler fik eleverne i snit 5,9 ved sommerens afgangsprøver i 9. klasse i 2026. Det er det næstlaveste gennemsnit blandt landets 98 kommuner.

Her lægger skoledirektør Jesper Ulrich Jørgensen da heller ikke skjul på, at kommunen har en udfordring. For ham handler det ikke kun om selve karaktererne.

- Når elever forlader folkeskolen uden de nødvendige faglige forudsætninger, bliver vejen videre til en ungdomsuddannelse vanskeligere, og de er jo en afgørende faktor for, hvordan de unge senere klarer sig i livet, siger han.

Marianne Stentebjerg er enig:

- Vi er nødt til at være utrolig ambitiøse i forhold til at give vores børn og unge de livschancer, som de fortjener, og som vi som samfund har brug for, siger hun.

Skoleelevernes karakterer i dansk og matematik er vigtige, fordi de giver adgang til at få en ungdomsuddannelse.

I Lolland Kommune får 34,4 procent af eleverne under 02 i dansk og matematik. I Guldborgsund gælder det 20,7 procent, mens tallet på landsplan er 13,5 procent.

I Lolland Kommune stiller Jesper Ulrich Jørgensen sig da heller ikke tilfreds med det resultat.

Grafik: Esben Cronbach-Christensen

- Jeg er ikke tilfreds med, at omkring 30 procent ikke får mindst 02 i dansk og matematik, når de afslutter 9. klasse. Det er simpelthen for mange, siger han.

Derfor har begge kommuner særligt fokus på læsning, dansk og matematik.

- Målet er, at eleverne får de bedste forudsætninger for at gennemføre folkeskolen og opnå 02 i dansk og matematik ved afgangsprøverne. Det er meget afgørende. Samtidig handler det ikke kun om at få den målgruppe op over 02, de dygtigste elever skal også udfordres og fastholdes i folkeskolen, siger Marianne Stentebjerg.

Færre børn

Begge skoledirektører peger på, at tallene for karakterer og fravær skal ses i sammenhæng med de udfordringer, kommunerne har. Det gennemsnitlige fravær blandt eleverne i folkeskolen i Lolland er 10,7 procent, i Guldborgsund er det 7,4 og landsgennemsnittet er 7,5 procent.

For Lolland gælder, at der gennem en længere periode har været skolelukning på skolelukning.

- Den måde, kommunen forandrer sig på, betyder, at der er færre børn. I 90’erne blev der født 500 børn om året, nu er det kun 200 om året. Hvis vi skal tegne med den brede pensel, så har folkeskolen været præget af en udvikling, som har betydet, at vi skulle tilpasse os – meget er gået op i struktur og skolelukninger, mindre er gået på udvikling, fortæller skoledirektør i Lolland Kommune, Jesper Ulrich Jørgensen.

Brug for en hånd i ryggen

Begge skoledirektører peger også på den socioøkonomiske reference som en del af forklaringen. Den handler om, at forældrenes sociale og økonomiske baggrund påvirker børns læring og karakterer i skolen.  I Lolland og Guldborgsund kommuner har forældrene i gennemsnit lavere uddannelse, og der er flere på overførselsindkomster end andre steder i landet.

Læs også

Matematikkaraktererne stiger på Sydfalster Skole: Her hjælper de store de små

- Lolland har en befolkningssammensætning, som betyder, at flere børn har brug for en hånd i ryggen, vores resultater kan derfor ikke sammenlignes, vores vilkår er sværere, fortæller Jesper Ulrich Jørgensen.

- Men der er også noget på vores egen banehalvdel, som vi kan gøre bedre. Vi kan godt komme længere, end vi er i dag, det er ikke, fordi vi ikke har prøvet. Men det er svært at udvikle, samtidig med at vi afvikler og omstrukturerer, siger han.

Vi har brug for forældrene

Også i Guldborgsund peger skoledirektøren på elevernes sociale og økonomiske forudsætninger som en del af forklaringen. Men heller ikke her skal rammevilkårene blive en sovepude.

- Vi har også en kultur, som vi skal arbejde med. Den sammensætning af borgere, som vi har, betyder, at eleverne skal understøttes mere for at få et højt niveau. Så hvis man kigger på de rammevilkår, vi har, så ligger vi faktisk socioøkonomisk inden for skiven af, hvad der kan forventes i Guldborgsund, men vi skal være ambitiøse alligevel, siger hun.  

Som en del af løsningerne peger Marianne Stentebjerg på, at der i høj grad er brug for at forældrene tager aktiv del i deres børns liv. Ikke bare når børnene er små, men også når de bliver ældre:

- Vi har virkelig brug for forældrene. Det har vi i vores dagtilbud, det har vi i vores skoler. Det har vi både, når de går i 0. klasse, det har vi også, når de går i 9. klasse. Vi kunne godt ønske os et endnu større fokus på interessen for de unge, så vi har en appel om, at de interesserer sig i hele børnenes skolegang, siger hun.

Grafik: Esben Cronbach-Christensen

I Lolland er der netop vedtaget en ny 10-årig folkeskolestrategi. Her lægger kommunen blandt andet op til en mere varieret og praksisorienteret undervisning og et større fokus på kvaliteten i undervisningen.

Der lægges også vægt på at give eleverne indflydelse, og nu skal skolerne hver især arbejde med strategien lokalt.

- Visionen er faktisk nærmest én til én formuleret af elever. Vi lægger stor vægt på at have en dialog med Fælleselevrådet og være tæt på dem og lytte til dem, det er jeg faktisk stolt af, siger Jesper Ulrich Jørgensen.

I Guldborgsund arbejder kommunen blandt andet med, at lærerne bliver støttet på forskellige måder til at have fokus på det faglige.

- Vi arbejder blandt andet med, at lærerne bliver understøttet på forskellige måder. Det kan for eksempel være i form af to-lærerordninger, hvor det er muligt. Fagligt løft er i fokus, og lærerne er dygtige, og vi skal støtte dem i den vigtige opgave, og her er det centralt med dygtig faglig ledelse, siger Marianne Stentebjerg.