Lolland

Bastian Husfeldt har på vegne af skoleelever på Lolland modtaget en pris. Privatfoto

Bastian hepper på Lolland

Lolland Kommune er landets bedste til at inddrage skoleelever.

Offentliggjort

Årets elevvenlige kommune

Danske Skoleelever er en partipolitisk uafhængig interesseorganisation for skoleelever i Danmark. Organisationens formål er at skabe 'Det gode skoleliv'.

Danske Skoleelever, er er talerør for  har 

Lolland Kommune er blevet kåret som Årets Elevvenlige Kommune af Danske Skoleelever. Prisen gives til kommuner, der målrettet arbejder for at styrke elevdemokrati, elevinddragelse og fællesskab, og i år er det Lolland Kommunes fælleselevråd, der særligt høster ros.

Jeg vil prøve at gøre det mere lige uanset om man bor i Aarhus eller på Lolland-Falster.

Bastian Husfeldt, forperson for Fælleselevrådet på Lolland-Falster

Bastian Husfeldt repræsenterede eleverne på Lolland-Falster, da han for nylig deltog i Danske Skoleelevers generalforsamling. Han er 11 år gammel og går i 5.a på Byskolen i Nakskov.

-  Prisen handler om, at Lolland Kommune er den kommune i landet, der involverer os i udviklingen af skolepolitikken og styrker elevernes fællesskaber, siger han.

Bastian Husfeldt er forperson for alle skoleelever på Lolland-Falster. Det er han blevet efter Madicken Luther, som for nylig blev valgt som forperson for Danske Skoleelever.

Kender hinanden

På Bastian Husfeldts skema står der ikke kun dansk og gymnastik. Han vil arbejde for, at Lolland og Falsters skoleelever får lige så gode muligheder, som deres jævnaldrene andre steder i landet.

- Der er mange hernede, der ikke har så mange muligheder, så jeg vil prøve at gøre det mere lige uanset om man bor i Aarhus eller på Lolland-Falster, siger han.

Bastian Husfeldt flyttede som fireårig fra Hillerød til Nakskov. 

- Jeg hepper på Lolland. Jeg synes, man er tættere med hinanden og man kender næsten alle. Det gør det nemmere at tale med alle, end bare nogle få, siger han.

Elevers stemmer

Lolland Kommune har etableret et fælleselevråd for at styrke elevernes fælles stemme og give dem indflydelse på kommunale tiltag. Rådet består af 16 elever fra alle kommunens folkeskoler, som alle er valgt fra deres lokale elevråd.

I november 2025 mødtes 13 elevrådsmedlemmer fra Lolland Kommune og 24 fra Guldborgsund Kommune på ungdomsskolen i Maribo for at øve sig i demokratiets til tider svære betingelser. Her skulle de lære, at det er i orden at være uenige, og at hvis man kan blive enige om at være uenige, lærer man at forstå og respektere hinandens holdninger.

Målet er at skabe aktive og engagerede elever, der ikke alene trives bedre i skolen, men også udvikler sig til at blive ansvarlige samfundsborgere.