Dagens NFH'er til bronzebraget mellem Nykøbing og Ikast Mia Svele var også i hopla efter kampen, der gik over i fejring af medeljerne. Foto: Anne Christine Bossen
Bronzefesten endte på Burger King: - Føltes som om vi vandt guld
NFH var tirsdag i ekstase, efter holdet sikrede sig metal i tredje og afgørende bronzekamp mod Ikast.
Knapt var bronzemedaljerne hængt om halsen på NFH-spillerne, før bajere og Brezzere blev knappet op, og sejren kunne fejres.
- Der var en fantastisk eufori omkring det hele. Det fortsatte inde i omklædningsrummet og pigerne kom hurtigt ud til fansene og fejrede med dem. Derefter var der afterparty i forhallen i Spar Nord Boxen, hvor pigerne dansede og holdt taler. Og så fortsatte festen oppe i loungen for de frivillige, fortæller direktør Kenneth Sahlholdt.
- Jeg er overraskende frisk, siger en glad målvogter Anne Christine Bossen, der fortæller, at hun og resten af holdet fik fejret det lidt i går, og retter sig selv: "Meget".
NFH lukkede 24 mål ind i kampen mod Ikast, og den ellers så stærke målvogter fortæller, at der blev slækket på paraderne, da kampen blev fløjtet af.
- Der røg sgu et par shots indenbords – eller 20, siger hun.
Annonce
Efter fejringen med fansene i forhallen i Spar Nord Boxen hoppede spillerne i partybus mod København, hvor stemningen var i top.
- Den var god, den var rigtig god, siger NFHs sidste skanse.
NFH-sangen bragede ud over højttalerne ad flere omgange, og ellers festede spillerne til Medina.
Det blev hverdag igen
Partybussen stoppede på Rådhuspladsen, men da bronzevinderne nåede København og ville i byen, blev det hverdag igen.
- Vi var der først lidt i to, og det lukkede åbenbart klokken to på en tirsdag, siger Anne Christine Bossen.
- Så vi endte på Burger King, og så gik vi i seng, griner målvogteren, der fortæller, at det hele er en anelse sløret, men føltes rigtig godt.
- Vi nåede heldigvis at fejre det nogle timer, lyder det fra NFH-keeperen.
- Det føltes, som om vi vandt guld, fordi vi måske også kan spille Champions League, slutter Anne Christine Bossen.
Skal huske at fejre, når der er noget at fejre
Annonce
Da spillerne var sendt nordover, blev resten af klubben i hallen.
- Alle vi andre, vi fortsatte. Jeg tror, jeg var hjemme lidt over tre, siger direktøren med lidt ondt i håret.
- Jeg har været lidt træt her til formiddag, lyder det fra Kenneth Sahlholdt.
Men det skal man også, siger han.
- Man skal huske at fejre, når der er noget at fejre. Det er det vigtigste. Man ved ikke, hvornår man får mulighed for at fejre noget igen.
NFH fortsætter fejringen af bronzemedaljerne fredag, hvor der er sponsorafslutning, og her deltager spillerne også.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Op til 120 centimeter over daglig vande: Her kan du hente grus og sandsække
Nykøbing FC taber for første gang i et år
Påvirket bilist anholdt: Smadrede ind i signalstander
Skur udbrændte: Fik melding om brand i sommerhus sent fredag aften
Bag idyllen på Agerupgaard gemmer sig et svært valg
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland