To kvinder blev onsdag eftermiddag taget med fingrene i kagedåsen i Nykøbing.
I en butik i Østergågade havde nogle medarbejdere opdaget, at kvinderne forsøgte at komme ud af forretningen med tasken fuld af varer, som de ikke havde betalt for.
Politiet blev tilkaldt, og det blev klart, at der var tale om en 28-årig og en 38-årig kvinde, som begge er fra Rumænien.
Ved nærmere undersøgelse viste det sig, at kvinderne havde lagt forskellige kosmetikprodukter for en værdi af i alt 1.433 kroner i tasken.
Speciel tyvetaske
Annonce
Det var ikke en ganske almindelig rygsæk eller sportstaske, de to tyve var gået i byen med. Deres taske var foret med metalfolie for ikke at udløse tyverialarmen, når de gik ud fra forretningen.
Alligevel blev de opdaget, og så blev begge anholdt klokken 14.12 og sigtet for butikstyveri.
- De er også sigtet for to lignende butikstyverier med samme fremgangsmåde, fortæller politikommissær Bo von Würden og tilføjer, at de to tyverier er foregået i Næstved og Nordsjælland.
Varetægtsfængslet
Begge kvinder blev torsdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør i Retten i Nykøbing.
Her blev de varetægtsfængslet frem til den 15. september, oplyser Bo von Würden.
Seneste artikler
Derfor er datacenter ved Nakskov en god ide: Opsætter forstår folks bekymring
Feriegæster strømmer til Sydhavsøerne
Unge lollandske talenter mister hjælpende hånd
Forhøjet vandstand sætter spor
Skolernes fremtid skal tænkes for hele Lolland
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland