Det var her på Sakskøbing Station, det voldelige røveri fandt sted. Arkivfoto: Kim Møller Pedersen
Brutalt røveri på station: Tævede løs på 44-årigs ansigt
En 40-årig mand er mandag blevet anholdt efter et voldsomt røveri begået i sidste uge. Manden er desuden tiltalt for endnu et røveri og to tilfælde af butikstyveri.
Mandag har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi anholdt en 40-årig mand fra Sakskøbing efter en voldsom hændelse begået i sidste uge.
Den 40-årige mand er sigtet for et voldsomt røveri, der fandt sted på Sakskøbing Station tirsdag klokken 16, hvor han overfaldt en 44-årig mand.
Den 44-årige mand blev slået ned og blev tildelt adskillige knytnæveslag og to spark mod sit ansigt og hoved, før han fik frarøvet en kuffert og en sportstaske, som var fyldt med tøj.
- Gerningsmanden og den forurettede kender hinanden. Vi har et vidne, der er kommet med en rigtig god forklaring, fortæller politikommissær Bo von Würden, der er leder af lokalpolitiet i Nykøbing og siger, at Anklagemyndigheden vil gå efter at få manden varetægtsfængslet.
Endnu et røveri
Annonce
Den 40-årige mand er ikke kun sigtet for det voldsomme overfald i Sakskøbing.
Han er også sigtet for endnu et røveri i Netto i Lollandscentret i Maribo begået den 21. december.
Her tog han øl for en værdi af 132 kroner med sig forbi kassen, men en medarbejder opdagede tyveriet og forsøgte at tilbageholde den 40-årige mand. Det fik ham til at true den butiksansatte med vold, og derfor lod den ansatte manden gå. På grund af trusler om vold takseres hændelsen som røveri.
Desuden er han sigtet for to tilfælde af tyveri begået mod Superbrugsen i Sakskøbing. I begge tilfælde, begået først den 26. januar og siden onsdag i sidste uge, er han sigtet for at stjæle slik.
Manden fremstilles i et grundlovsforhør ved Retten i Nykøbing tirsdag klokken 9.30.
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker