- Det har været den bedste sæson, vi nogensinde har haft herovre, lyder det fra en glad Christina Berkowitz, der ejer Fejø Ny Kro.
Gennem turismesæsonen har hollændere, franskmænd, canadiere, men primært tyskere været gæster i kroen, både til mad og overnatning.
Ken og Christina Holstener Berkowitz driver sammen Fejø Ny Kro på øen. PrivatfotoPrivatfoto
Ligesom Nakskov og Lolland-Falster generelt har turisterne virkelig set sig varme på, hvad Fejø har at byde på.
- Det er by far den mest travle sæson, vi har haft, siger kromutter.
Folketidende fanger Christina, mens hun er ved at gøre klar til en travl weekend, hvor der er bryllup på øen, så både senge og bordene er fuldt booket i den nye kro på Fejø.
Annonce
Fyldte maver og busser
Et bryllup på øen lørdag 30. august betyder, at Christina Berkowitz skal løbe de sidste ærinder på Lolland og forberede kroens værelser inden, hun skal stå klar i kroen senere.
Udover, at kroen har haft travlt med enkelte turister, er der især én form for turisme, der har gjort et stort udslag for kroparret.
- Vi har specielt oplevet mange busselskaber i år, der er virkelig mange, der er interesseret i det. Vi har tre busser til om to uger, og vi har fem eller seks tilbage, så har vi rundet 28 busser i år, fortæller Christina Berkowitz:
- Det er mega fedt.
Gæster og sommerhus-hjælp
Højtrykket var tre uger, hvor kroen havde 120 gæster om dagen - 2.520 gæster alene i de dage. De resterende uger har kroen ligget mellem 80 og 90 gæster om dagen.
- Det har været virkelig voldsomt. Vores frokoster har været med omkring 70 gæster uden busselskaber, fortæller Christina Berkowitz, som slet ikke havde turde håbe på så travl og succesfuld sæson.
Hjælp til at holde styr på de mange gæster kommer ikke alene fra de faste medarbejdere, men også fra anden kant.
- Vi har et virkelig godt personale, især har vi været heldige med sommerhusgæsters børn, der har hjulpet os i sæsonen, samtidig har vi vores eget personale selvfølgelig, siger en glad og travl kromutter, der rumsterer rundt i den anden ende af røret.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker