Debat

Det er derfor på tide at stoppe op og lægge planen i permanent tørdok, skriver læserbrevsskribenten. Foto: Anders Knudsen.

Debat: Når en havn glemmer havet, og byrådet sine borgere

Havnen rummer et stærkt lokalt potentiale, hvis udviklingen tager afsæt i dem, der allerede bruger vandet.

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning. Ønsker du at deltage i debatten, kan du skrive til os på nyhedsdesk@folketidende.dk.

Gert Wiik, pensioneret byplanlægger, Fredensgade 13, Nykøbing

Noget er galt, når en havneplan ikke handler om sejlads. Alligevel er det netop tilfældet med kommunens Nykøbing F. Havneby-plan, hvor havneområdet behandles som et almindeligt byudviklingsprojekt og udsletter havnen som havn.

En havn er ikke blot en attraktiv byggegrund med udsigt til flere hundrede millioner i grundværdi. Den er et funktionelt og kulturelt knudepunkt for byens og “søens folk” - det vil sige sejlsportsklubber af alle slags. Når planlægningen ikke tager udgangspunkt i disse grundlæggende funktioner, risikerer man at skabe et område uden reel forankring i stedets identitet.

Man har allerede udslettet sporene fra byens maritime fortid… bådeværftet der forsvandt, ophalerpladsen der forsvandt, det historiske havnebassin der forsvandt, badeanstalten midt ude i sundet, der forsvandt. Det marginale område til vinteropbevaring af vores sejl- og motorbåde risikerer nu også at forsvinde fra havnen. Tilbage er busten af Skibsbygmester Benzon gemt væk som en anakronisme på en parkeringsplads.

Havnens identitet eller byudviklingens logik

Nykøbing F. Havneby indeholder forslag om at placere rådhusfunktioner, bibliotek, borgerservice og museum på havnen – institutioner, som allerede har etablerede placeringer i byen. Det rejser spørgsmålet, om hvorvidt havnen er drømmen om et grundsalg i 100 millionerklassen snarere end at forvalte et fælles areal for hele byen på lokalbefolkningens egne præmisser.

God byplanlægning starter med stedets egen logik. Havneområder har særlige kvaliteter, som ikke kan kopieres andre steder, og netop derfor bør de udvikles med respekt for deres funktionelle og historiske rolle. Erfaringer fra andre byer viser, at havne, der mister deres maritime indhold, også mister deres autenticitet - og dermed meget af deres tiltrækningskraft og ender som etagelejligheder med udsigt til salg.

I en kommune med demografiske “udfordringer” bør planlægningen være realistisk og styrke eksisterende miljøer frem for at bygge på forventninger om nye tilflyttere og eksterne investeringslogikker.

Havnen rummer et stærkt lokalt potentiale, hvis udviklingen tager afsæt i dem, der allerede bruger vandet.

Det er derfor på tide at stoppe op og lægge planen i permanent tørdok. Havnen skal udvikles med sundet og lokalbefolkningens behov og drømme som udgangspunkt.