Deltagerne væltede til – og pludselig skete julemiraklet

I oktober fik Sommer og Lars Nordbjærg en idé: De ville holde juleaften for dem, der ikke havde nogen at fejre den med.

Som sagt så gjort: De kontaktede den tidligere tovholder på julefejringen i Lindeskovkirken, som i år gerne ville holde jul med familien - og han fandt hurtigt 6.000 kroner i donation fra Nymand Busser. Dermed var det første skridt taget.

Parrets unger skulle ikke hjem til jul i år, og juleplanerne lå derfor helt og holdendt på dem selv. De tænkte, at - ja - de kunne da godt hygge sig alene. Men man kunne også gøre noget for andre og stable julefejring på benene i Lindeskovkirken, hvor der også tidligere år er fejret jul for ensomme.

- Og det blev der kæmpe glæde ud af. Så vi begyndte også at glæde os og tænkte, gud, hvor er det dejligt at give noget af sig selv - man får jo tifold igen, siger Sommer Nordbjærg

Nu manglede parret bare alt det andet, en juleaften kræver: mad, gaver og frivillige hænder.

Deltagerne kom næsten af sig selv, og som de strømmede ind, måtte parret over nogle bump på vejen.

Fyldt deltagerliste

Da det rygtedes, at der også i år skal fejres jul i Lindeskovkirken, meldte deltagere sig til fra alle sider.

De gik til kirketjeneren, til præsten og til Sommer Nordbjærg, der hurtigt skulle sætte tilstrømningen i system. Hun fik styr på deltagerne, sendte en egentlig invitation ud og så hurtigt deltagerlisten vokse til loftet på 40 deltagere.

Men det viste sig, at der alligevel var højere til loftet.

Med nu 45 deltagere - og ingen plads til flere - var listen var fyldt. Men blandt dem var dårligt gående og kørestolsbrugere, der ikke selv kan fragte sig til kirken.

Det kunne måske løses med en taxa eller en lånt handicapbil, men pengene er små og skal række langt.

Og hvad gør man så? Man håber på et lille julemirakel; og meget passende for arrangementet i Guds hus, får man det. En buschauffør meldte sig frivilligt til at køre dem, der ikke selv kan komme til kirken.

Julemaden

Årets måske mest ventede måltid lander ikke på tallerkenen af sig selv.

Sommer og Lars Nordbjærg så ikke sig selv som oplagte kokke til et større selskab. Veninden Britta derimod; hun har haft eget cateringselskab og er typen, der kan få tingene til at rykke i et køkken.

- Og hun sagde ja, det ville hun gerne - hvis hendes forældre også kunne komme med, siger Sommer Nordbjærg.

Hun fortæller, at veninden er typen, der vil lave det hele fra bunden - intet skal komme udefra. Derfor har parret meldt sig frivilligt til at blive slavet rundt i køkkenet med Britta som bossen.

Forældrene kom på deltagerlisten og nu var maden også fikset, og tingene begyndte at spille.

De frivillige hænder til oprydning, opvask og alt derimellem kom helt af sig selv.

- Så kom der tre engle - det kalder jeg dem, fordi de dukker op fra, jeg ved ikke hvor - og spørger, om vi havde brug for nogen til at hjælpe med at vaske op og dække bord. Vi følte os bare sådan helt overrumplet af glæde og venlighed, siger Sommer Nordbjærg.

- Det er som en gave, at de bare har meldt sig.

Tre mere kom til i form af et fraskilt par med deres fælles datter. Moren ville vise datteren, hvordan man også kan holde jul, og meldte derfor sig frivilligt. Faren syntes, at det var en så god idé, at han også ville med.

Således blev familien genforenet for en juleaften.

Jul i kirken

Når 24. december oprinder, står i alt 10 frivillige klar til at tage imod 45 personer, der på hver sin måde har brug for selskab, de ikke får andetsteds.

Ensomme, fraskilte, enker og enkemænd er blandt dem, der melder sig til en aften som denne.

- Der er rigtig mange, der sidder her ensomme. Nogle, der ikke har familie, og nogle, der er gået fra hinanden, og nogle, der er enlige. Ja, den ensomhed, den bliver rigtig tung og svær, når det er juleaften, siger Sommer Nordbjærg.

Hun er taknemmelig for det fællesskab, hun og manden har fundet i kirken, og glæder sig til at være noget for andre i juletiden.

Efter gudstjenesten i rykker selskabet fra kirkerummet ind i et tilstødende lokale for kaffe og småkager.

Dernæst tilbage i menighedens vante omgivelser i kirkerummet til middag og julehygge og senere sang og dans om juletræet. Under træet blev der plads i budgettet til en julegave til store og små.