Torvet i Nykøbing skal nok blive fyldt godt op igen i år, når Den lille fede festuge byder sig til med tre dage fuld af musik og Arkivfoto.
Den lille fede satser dobbelt så stort på musikken
Den lille fede festuge er tilbage for andet år i træk med ambitionen om at skabe endnu mere liv, endnu flere oplevelser og endnu stærkere fællesskaber. Det sker med dobbelt musikbudget i forhold til sidste år.
Festugen blev afholdt for første gang i 2025 med ønsket om at skabe en ny tradition i Nykøbing - et arrangement hvor lokale, besøgende, foreninger, erhvervsliv og frivillige kan mødes omkring gode oplevelser og fællesskab.
Det er ikke tilladt at medbringe egne drikkevarer eller mad på festområdet.
Det er gratis at høre musik i Den lille fede festuge.
Happy Hour er fra 17-18, inden der er koncerter.
Den lille fede festuge kommer til at køre med Happy Hour fra 17 til 18. I år endda langet over disken i ekstra store barer. Men den måske allervigtigste "dobbelt op"-funktion i dette års festuge i Nykøbing skal nok findes i det musikalske.
Dobbelt op
- Vi har fået en kæmpe opbakning fra lokale sponsorer. De har virkelige været helt fantastiske, og derfor kører vi med et dobbelt så stort musikbudget i år i forhold til vores første år.
Sådan siger André Andersen, der er erhvervs- og citychef for Vores Nykøbing. Det er andet år med Den lille fede festuge, og selv om citychefen ikke vil ud med et specifikt tal, konstaterer han, at det ekstra store budget betyder, at arrangørerne "kan gå endnu mere bredt på musikken".
- Sidste år var meget ungt, men i år bliver programmet lidt mere bredt. Vi har hævet ambitionsniveauet voldsomt på musikscenen, og udover vores sponsorer, har også kommunen steppet op, siger Mads Staun, formand Flyttemand Olsens Sangforening af 2013.
Annonce
Hæver niveauet
Det er "flyttemændene" og Vores Nykøbing, som står bag opbygningen af tre dage med musik på Torvet. Spørger man arrangørerne, om der allerede er skabt en solid tradition efter to år, er der ikke meget, som får dem til at vakle i troen på, at der igen i 2027 vil være en ny udgave af Den lille fede festuge.
Heldigvis har vi haft en kæmpe succes fra det første år
André Andersen, Vores Nykøbing
- Heldigvis har vi haft en kæmpe succes fra det første år, og allerede her i vores andet år har vi - igen på grund af den store opbakning fra sponsorer - kunnet hæve niveauet på flere områder, siger André Andersen.
Citychefen nævner to nye og ekstra store barer til at supplere den helt store bar. Frivillige er der i år hele 200 af, der undervejs i festugen vil blive forkælet af deres egen kok. Der er også kørt flere toiletter i stilling samt som noget nyt indsat handicaptoilet.
Flere sikkerhedsfolk
- Vi har også fået flere sikkerhedsfolk sat på i år for at undgå det pres, der kan komme, når der er en hel masse, som gerne vil ind og høre samme koncert. Det er gratis adgang, og derfor kan vi ikke love, der er plads til alle. Men vi kan love folk en sikker og tryg oplevelse og vi kan kun opfordre til at komme i god tid inden koncerterne, siger André Andersen.
- Det er også, derfor vi kører med happy hour, for at skabe noget stemning og trække folk til inden koncerterne, tilføjer Mads Staun.
Gimmicks af forskellig og overraskende art bliver det også til i løbet af de tre dage masser musik. En borgmestertale er der også i vente 20.15 torsdag aften.
Gryden i kog
- I forhold til vores forskellige gimmicks er det noget, der vil udvikle sig i løbet af den enkelte dag. Tanken er, at der skal være en interaktion mellem konferencier og publikum for hele tiden at holde gryden i kog, supplerer Mads Staun.
Annonce
De to arrangører er enige om, at de fortsat vil arbejde på at holde prisniveauet nede for koncertgæsterne, som samtidig skal have musik "leveret fra øverste hylde", som arrangørerne beskriver festugen.
- Vores line up i år er virkelig flot taget i betragtning af, at det er tre gratis dage. Men Hjalmer torsdag kan blive vanvittig godt, lyder det fra André Andersen, inden Mads Staun slår fast, hvad han især ser frem til af musikalske oplevelser i de kommende dage:
- Jeg glæder mig til Infernal. De er bare fede live.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Den lille fede satser dobbelt så stort på musikken
Trafikuheld på Lolland: To biler stødt sammen
March mod Ensomhed: Ingen skal gå alene
NFH-træner forklarer Mulle-farvel: - Vi har ønsket noget andet
Folk er strømmet til for at se ny bygning
Mest læste artikler
Tragisk: Tidligere kommunaldirektør dræbt i ulykke
69-årig cyklist er død efter trafikulykke på Lolland
Druknet 28-årig er fundet efter to måneder
Søllested bio truet af lukning i lolland kommune
Rottealarm hos Danish Agro: Meldt til politiet