“Den sorteste dag i Nakskov”: Per så værftets fald på nærmeste hold

Det var den sorteste dag i Nakskov.

Læs også

700 fyresedler ramte på én dag - og det blev dødsstødet

Sådan lyder det uden tøven fra Per Klaaby, når han husker tilbage på en af de sidste dage i juni 1986.

Der blev der på én dag uddelt hele 700 fyresedler - og kort efter var lukningen af det 70 år gamle værft en realitet.

Og Per Klaaby oplevede det hele på nærmeste hold.

Som uddannet maskinarbejder fik han arbejde på værftet som først teknisk tegner, hvor han var med til at bygge modeller af de kommende skibe i størrelsesforholdet 1 til 10.

Senere skiftede han til at blive værftets officielle fotograf og har på den måde dokumenteret en stor del af virksomhedens sidste år.

Bror fik en fyreseddel

Blandt andet det ikoniske fotografi af maskinarbejdere bænket ved et bord i værftets marketenderi - et fotografi, der i en periode i stor størrelse mødte besøgende i Historiens Hus i Nakskov.

- Jeg husker tydeligt dagene efter, at de 700 fyresedler var blevet uddelt. Men selve dagen, hvor ØK’s direktør Sparsø viderebragte budskabet til de ansatte på stormødet i værftets marketenderi, har jeg desværre ikke billeder fra. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor jeg ikke var til stede med kameraet den dag. Men det var min bror Jens, der var maskinarbejder på værftet. Han fik en fyreseddel den dag og har senere fortalt, at det var frygteligt, lyder det fra Per Klaaby i dag.

Flere af hans billeder kan i dag ses på Historiens Hus i Nakskov - og mange af oplevelserne har han også stadig erindring om.

- Man frygtede jo, at værftet blev lukket, men man vidste ingenting før den dag, hvor Sparsø kom med det frygtelige budskab. Der blev forsøgt flere ting til sidst - produktion af borerigge, militærudstyr, krydstogtskibe, men alt sammen faldt til jorden med et brag. Det var sgu kaos, fordi folk begyndte at søge væk, fortæller Per Klaaby.

Nogle frygtelige spor

Han hæfter selv også ved de mange underleverandører, der blev ramt ved lukningen.

- Jeg talte for nylig med en elektriker, som jeg troede havde været ansat på værftet i 36 år. Men det viste sig, at han faktisk var ansat i et lokalt el-installationsfirma, men blot havde haft sin gang på værftet i samtlige år. Og de blev jo også ramt som nogle af de første ved nedlukningen.

Selv så Per Klaaby også, hvor det bar hen og havde i efteråret 1986 fået job som fotograf på Ny Dag. Senere kom han videre til Folketidende.

Herfra fulgte han udviklingen i Nakskov i årene derefter.

- Det satte jo nogle frygtelige spor. Det var jo utænkeligt, at så stor en virksomhed kunne lukke. Der var over 3.000 ansatte - inklusive underleverandører. Og alle vidste, at når værftet lukkede, var der ingenting at hente. Det var den sorteste dag i Nakskov, lyder det fra Per Klaaby.

Udviklingen vendte

Men efter sorte og svære år vendte udviklingen.

- Så pludselig kom der først én lille virksomhed og så en mere. Og det var jo fantastisk, da vi hørte, at Vestas rykkede hertil. Og med tiden er vi jo oppe på det samme antal jobs i dag, siger værftets tidligere fotograf - og undrer sig endnu en gang over, hvorfor han ikke har bare ét billede fra selve den skæbnesvangre dag for 40 år siden, hvor det svære budskab blev overrakt på stormødet i værftets marketenderi.