Det er ikke kun på nettet, vi taler grimt – tonen breder sig til virkeligheden

Mie Natascha Hansen fra Nykøbing har i Folketidende fortalt, at hun ikke kan gå i fred på gaden uden at især unge mænd råber efter hende, at hun skal tabe sig.

- Det er en trist historie at høre om, men samtidig er det meget lidt overraskende. Det er den måde flere og flere taler på, og man kan ikke isolere det til en gruppe.

Dét siger Torben Bechmann Jensen, der er socialpsykolog og lektor på Københavns Universitet.

Han fortæller, at der de seneste år i høj grad er sket det, at den grove tone fra de sociale medier er flyttet ud i virkeligheden.

- Det skyldes ikke kun en ting, men mobiltelefoner og sociale medier har forstærket det. På de medier fører man en monolog med egen promovering og efterfølgende likes eller dislikes, men ikke en egentlig samtale, og det kopierer man ud i det offentlige rum, siger han og uddyber:

- Det er en af en lang række tendenser - en bevægelse, der vinder frem - hvor flere og flere ser på forskelligheder frem for ligheder. Det er ikke kun unge, men en bred del af befolkningen. vi så det endda eksempelvis i statsministerens nytårstale, der synes, at det er i orden, at der tales ned til folk, der ikke lever op til vores idealer eller tilfældige krav, fortæller han.

Torben Bechmann Jensen fortæller, at der er opstået en såkaldt udskamningskultur, en slags irettesættende kultur. Samtidig er der en anden bevægelse i vores samfund, nemlig at antallet af single husstande vinder frem. Flere og flere bor alene og har ikke en partner.

- Det bliver vanskeligere og vanskeligere for stadigt flere at etablere intime relationer. Man satser i stedet på venne-relationer og ikke kæreste relationer. Og det er tilsyneladende svært at finde ud af, hvordan man skal forholde sig til andre i en nær relation, siger han.

Respekt i gruppen 

Torben Bechmann Jensen fortæller om den såkaldte Incel-kultur. Et fænomen, der er vokset i mande- og drengegrupper, hvor man prøver det at tale grimt og nedsættende om kvinder af.

Læs også

De råber ‘fede ko’ - men nu siger Mie fra

- Så kan de give kvinder skylden for deres egen ulyksalighed, og hvis man kigger på det fra deres side, på hvad der kunne være af fordele ved at gøre sådan noget, så er det f.eks. at det giver respekt i gruppen, fortæller Torben Bechmann Jensen.

Så det er en lokal kultur, der kan opstå alle steder:

- Vi kan sige, hvad vi vil, og hvad der passer os. Det er ikke vigtigt, om man er tyk eller tynd eller rødhåret. Det kan være forskellige aldersgrupper, der er udsatte, og det gælder jo også at politikere, myndighedspersoner, buschauffører, ungarbejderen i kassen osv får en grim tone. Der er rigtig mange, der er mere og mere udsatte, siger han.

Det ser rigtig skidt ud 

Men hvordan kan alle blive mere opmærksomme på at holde den gode tone og være høflige overfor hinanden? Hvordan kan man løse det, spørger Folketidende. Ifølge Torben Bechmann Jensen skal vi tale mere om mental og social sundhed.

- Vi går fra officiel side i Danmark meget op i fysiologisk sundhed, men ikke så meget i mental og social sundhed. Det ser desværre rigtig skidt ud. Mange unger kæmper med forskellige diagnoser og andre tunge problemer. Men der bliver gjort meget lidt i forhold til den mistrivsel. Vi satser meget lidt på, hvordan vi har det, siger han.

Ifølge Torben Bechmann Jensen så bør offentlige personer starte med at tale ordentligt og respektfuldt til hinanden.

- Man kunne ønske at nogle politikere og andre kendte gjorde det til deres mærkesag. Og man kunne godt tage lokale initiativer for at gøre det synligt og tale om høflighed, om at det er vigtigt at vise respekt og venlighed. Vi trænger til det, siger han.