Moderne brandbiler kan efterhånden rumme så meget vand, at de kan klare sig længere på egen hånd, før en tankvogn kommer dem til hjælp. Og det giver muligheder for tiltrækning af arbejdskraft. Arkivfoto: Bjarne Arildsen
Direktør: Nye regler giver større mulighed for at ansætte deltidsbrandmænd
Brandstationerne kan nu selv bestemme, hvor hurtigt de skal være fremme ved et ulykkessted.
Det er ikke længere et krav, at brandmænd skal være ude af garagen inden for fem minutter efter en alarm. Det tidligere nationale krav bortfaldt med den nyeste beredskabsplan. I stedet skal kravene sættes lokalt.
Det giver en øget fleksibilitet, forklarer direktør i Lolland-Falster Brandvæsen, Morten Lykkeberg. Men han understreger, at borgerne stadig skal forvente hurtig hjælp, når de har brug for brandvæsenet.
Direktør for Lolland-Falsters Brandvæsen, Morten Lykkeberg. Foto: David Arnholm
- Vi fastholder i Lolland-Falster Brandvæsen vores mål om at
komme af sted indenfor fem minutter med de første køretøjer, så borgerne og
erhvervslivet får hurtig hjælp. Med vores 15 brandstationer betyder det, at vi
i byer med over 1500 indbyggere er fremme indenfor 10 minutter, på
statsvejnettet indenfor 15 minutter og i det meste af det øvrige område
indenfor 20 minutter, udtaler han.
Men det giver også muligheder til et lokalt brandvæsen, der har svært ved at skaffe nok deltidsbrandmænd med den snævre radius, man skal bo inden for.
- Vores køretøjer har efterhånden så meget vand med, at de
kan klare sig længere tid uden vandtankvogne. Derfor sætter vi
afgangstidskravet for vores tankvogne til 10 minutter. Det betyder at vi kan
rekruttere deltidsbrandfolk til tankvognene, som bor lidt længere væk fra
stationerne. Det giver os samlet set et mere robust beredskab. Vi er derfor
glade for den ændring, som ministeren for Samfundssikkerhed og Beredskab har
besluttet, forklarer Lykkeberg.
Annonce
Og det betyder meget for de større lokale brandstationer, der har tankvogne stående. Særligt i Holeby har det været meget svært at skaffe deltidsbrandmænd. Men med den nye regel kan man rekruttere fra Rødby og Maribo, tilføjer han.
Og for Nykøbing gælder det, at man kan nå ud i en større del af byen. Og måske også lidt uden for byen, siger han.
- En del steder er der lavet flere vejbump og fartgrænser, og det kan gøre det sværere for folk at nå hen til brandstationen inden for de fem minutter. Vi oplever meget tid at måtte afvise folk, der ellers var villige til at tage et job, fordi det tog dem seks minutter at køre til stationen. Men de får nu mulighed for at søge ind hos os igen, siger han og tilføjer, at der er ledige deltidsstillinger på de lokale brandstationer.
Seneste artikler
Uligheden bør på dagsordenen
Henstilling fra politiet hjalp ikke: Truede kvinde to gange
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker