Nu er endnu et navn tilføjet til plakaten til årets Dølle.
Senest var det kunstneren Rosa, der i øjeblikket hitter med nummeret "Skyklapper" - men nu præsenterer det lollandske marked en dansk musiker, der har været en del af gamet i nogle flere år en det unge stjerneskud.
Han er kendt fra samarbejder med store danske musikere som Shaka Loveless, Burhan G og Rasmus Seebach, mens han i flere sæsoner også gjorde sig på skærmen i bedste sendetid som dommer i X Factor.
Der er selvfølgelig tale om Ankerstjerne.
Ankerstjerne kommer på Dølle. PR-foto: Dølle
"Ankerstjerne har i over et årti sat sit markante aftryk på dansk pop og står bag en perlerække af hits, der har defineret en generation. Fra gennembrudssinglen ”Tag Hvad Du Vil” og klassikerne ”Nattog”, ”Lille Hjerte” og ”Mit Navn i Lys” til de nyere succeser ”Olivia For Altid”, ”Os To” og den 3x platincertificerede ”Børn Af Natten (Hola Bonita)”, har han igen og igen bevist sin evne til at skabe fællessange, der rammer på tværs af alder og publikum," skriver Dølle i en pressemeddelelse.
Annonce
Dølle teaser for, at musikeren fra den københavnske vestegn kommer til at optræde i 75 minutter sammen med band.
Koncerten finder sted i Markedsteltet lørdag den 2. maj klokken 20.
Seneste artikler
Krokodillekongen mister kronen: Fjernet fra den daglige drift
Slinger i valsen: Hvad mener DD og Benny om datacentret ved Nakskov?
Mug på væggene og gammel snavs: Glad smiley blev stram i betrækket
NFH i kæmpe drama
Flere timer langt kommunalt it-nedbrud er overstået
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Bostedet Langholt lukker
Kvinde anholdt: Truede med at skyde bekendt