Kobber har tidligere været et eftertragtet materiale for tyve, og det er det tilsyneladende stadig.
Endda så eftertragtet, at tyvene ikke har skrupler ved at stjæle det fra Guds hus. Det har man netop mærket i Lindeskovkirken i Nykøbing, hvor der er blevet stjålet cirka fem kvadratmeter kobber-inddækning fra kirketaget.
Derudover er der sket skader på yderligere dele af taget, som tyvene også har forsøgt at flå af, oplyser politiet i dets døgnrapport.
Tyveriet er sket i tidsrummet mellem tirsdag klokken 15 og onsdag morgen klokken 8.
Der er fundet aftryk efter dæk på stedet, men derudover har politiet ikke umiddelbart nogen spor at gå efter, og man vil derfor gerne høre fra vidner, der måtte have set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Lindeskovkirken i det nævnte tidsrum.
Annonce
Hvis man har oplysninger i sagen, skal man kontakte politiet på telefon 114.
Det er i øvrigt ikke første gang, at der er tag-tyve på spil ved Lindeskovkirken. Sidste år blev kirken også ramt af et lignende tyveri. Det kan du læse mere om HER.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde