Onsdag formiddag blev en 47-årig mand fra Sakskøbing fremstillet i et grundlovsforhør bag lukkede døre i Retten i Nykøbing.
Her sad han, efter han onsdag klokken 10.15 blev anholdt og sigtet for medvirken til et røveri. Han nægter sig skyldig.
Røveriet fandt sted natten til lørdag den 8. august i en bolig i Sakskøbing. Her blev en 28-årig mand truet med en kniv og frarøvet forskellige ting - blandt andet en Playstation.
En anden 28-årig mand sidder i forvejen varetægtsfængslet i samme sag. Han blev allerede anholdt om morgenen den 8. august og varetægtsfængslet dagen efter.
Flere medgerningsmænd
Annonce
Politikommissær ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Bo von Würden fortæller, at de to fængslede mænd og den 28-årige forurettede kender hinanden. Han kalder dem "bekendte".
Han fortæller videre, at røveriet skete hjemme hos den forurettede.
- Det er vores indtryk, at der er flere gerningsmænd end de to. Det er vi ved at efterforske, siger Bo von Würden.
Den 47-årige mand blev varetægtsfængslet frem til den 29. september.
Seneste artikler
Derfor er datacenter ved Nakskov en god ide: Opsætter forstår folks bekymring
Feriegæster strømmer til Sydhavsøerne
Unge lollandske talenter mister hjælpende hånd
Forhøjet vandstand sætter spor
Skolernes fremtid skal tænkes for hele Lolland
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland